INDLEDNING

Klimaskærmens hovedfunktion er at sikre et passende indeklima i småhuset. Klimaskærmen omkranser således indeklimaet og består derfor af konstruktioner mod jord, fx terrændæk eller kælder-ydervægge og -gulv, ydervægge og tag samt vinduer og yderdøre. Hvordan klimaskærmen er med til at sikre et passende indeklima kan opfyldes på mange måder. Der er derfor behov for at angive, hvordan funktionen kan opfyldes, således at der samtidigt tages hensyn til klimaskærmens holdbarhed og anvendelsen af resurser ved husets opførelse og i driftsperioden. Dette kan gøres ved hjælp af en funktionsbeskrivelse, hvor det beskrives, hvilke krav der stilles til de enkelte dele af klimaskærmen. Alternativt kan det gøres ved at vise eksempler på, hvordan de forskellige bygningsdele kan udføres. Indgangsvinklen i denne anvisning er, at anvise eksempler.

Når denne indgangsvinkel er valgt skyldes det, at fokus for anvisningen er på småhuse, dvs. relativt ukompliceret byggeri, hvor der sjældent er behov for specielle løsninger. Det er derfor muligt at beskrive løsninger, der dækker en meget stor del af de i praksis forekommende konstruktionstyper.

Formålet med denne anvisning er således gennem eksempler at illustrere, hvordan forskellige konstruktionsdele bør/kan opbygges, når hovedprincipperne for huset ligger fast. Det vil sige, når det er besluttet:

Hovedvægten er lagt på at vise, hvordan konstruktioner fungerer varme- og fugtteknisk korrekt.

Klimaskærmen kan også opbygges på andre måder end beskrevet i denne anvisning, såfremt bygningsreglementets krav m.m. overholdes. For at sikre dette, er det især nødvendigt at vurdere de bygningsfysiske forhold i klimaskærmen, dvs. varme- og fugttransport gennem konstruktionen. For at kunne foretage sådanne vurderinger henvises der til mere specialiserede anvisninger, fx SBi-anvisning 224, Fugt i Bygninger (Brandt, 2013), SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm & Grau, 2016) og SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed (Rasmussen & Nicolajsen, 2007).

For sammenbyggede enfamiliehuse gælder særlige forhold til opfyldelse af krav til lydisolering og sikring mod brandspredning via ydervægge og tag. Disse forhold er behandlet i for eksempel i SBi-anvisning 253, Småhuse - indretning og funktion (de Place Hansen et al., 2015).

I perioden 1985-2008 var det danske bygningsreglement delt op i to dele, dels et bygningsreglement og dels et bygningsreglement for småhuse. Opdelingen faldt bort i 2008, men med 2. udgave af BR08 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008) blev begrebet ’byggeri af begrænset kompleksitet’ indført. Dette omfatter mindre bygninger og fritliggende enfamiliehuse m.m. og er stort set at sammenligne med småhuse. Begrebet blev indført, da reglerne for byggesagsbehandling blev ændret, se SBi-anvisning 253, Småhuse – indretning og funktion (de Place Hansen et al., 2015). 

Ved småhuse forstås både fritliggende og helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel i indtil 2 etager samt kælder. Sammenbyggede enfamiliehuse omfatter både to-familiehuse (huse med to boliger ved siden af hinanden) og kæde- og rækkehuse, dvs. bygninger med lodret lejlighedsskel. 

Eksempler på typiske tværsnit i småhuse er vist i figur 1.

Anvisningen henvender sig til ansvarlige for projektering af småhuse samt tilsynsførende og bygningshåndværkerne, som bygger uden detailprojekterede løsninger. 

Anvendelse af anvisningen forudsætter almen byggeteknisk viden, men ikke fagspecifik indsigt i klimaskærmen. Den udførende skal i et konkret projekt være i stand til at vurdere, om de anviste løsninger tager tilstrækkeligt hensyn til de specielle krav vedrørende klimaskærmen, så der om nødvendigt kan rekvireres yderligere oplysninger hos de projekterende.

Anvisningen kan desuden anvendes som lærebog ved byggetekniske uddannelser. 

Figur 1. Eksempler på tværsnit i småhuse, der omfatter fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel i indtil to etager. Alle de viste typer kan opføres med terrændæk (uden kælder) eller med kælder (vist stiplet). Småhuse omfatter ikke boliger adskilt af en etageadskillelse (vandret lejlighedsskel).

Anvisningen er bygget op, så der i afsnit 1 og 2 gives en generel beskrivelse af klimaskærmens funktion og principperne for opbygningen af klimaskærmen. De følgende afsnit 3 til 9 er en eksempelsamling, der for hver del af klimaskærmens bygningsdele beskriver nogle grundprincipper og herefter viser eksempler på, hvordan bygningsdelen kan opbygges. Desuden beskrives forskellige andre forhold, der kan være relevante for de forskellige bygningsdele, herunder lister over opmærksomhedspunkter, og dermed hvilke dele granskningen og kvalitetssikringen især skal fokusere på ved de enkelte konstruktioner; dette gælder både i forbindelse med projekteringen (før udførelse) samt under og efter udførelsen. 

Anvisningen viser eksempler på de mest almindeligt forekommende bygningskonstruktioner i en udformning, der gør, at klimaskærmens funktion overholder bygningsreglementets krav. Det er tilstræbt, at eksemplerne vises i deres helhed; det betyder, at der forekommer en del gentagelser, da nogle elementer vil være ens på nogle punkter, men adskille sig på andre. I stedet for at henvise til eksemplet, hvor løsningen er anvendt første gang, er løsningen gentaget. Dette er gjort for at lette brugen af eksemplerne. Det hele er vist i det eksempel, man vælger, så man ved ét opslag kan se en skitse med tilhørende forklaring ved siden af. De indledende forklaringer er dog nyttige for at forstå, hvorfor eksemplet er bygget op som vist. 

Der er alene tale om eksempler. Bygningsdelene kan udføres på mange andre måder, hvis det kan dokumenteres, at den valgte løsning opfylder bygningsreglementets krav. 

I de viste eksempler er konstruktionsdelene ikke målsat, da endelige dimensioner afhænger af det enkelte hus. Fastlæggelse af varmeisoleringstykkelser afhænger således af beregningen af småhusets samlede energibehov. På tilsvarende vis afhænger dimensionering af husets bærende konstruktioner af den samlede udformning. Disse to aspekter beskrives i henholdsvis SBi-anvisning 266, Småhuse – indeklima og energi (Bergsøe et al., 2016) og SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015).

Vådrum, tagrender, nedløb og bortledning af vand - herunder faskiner - behandles i SBi-anvisning 265, Småhuse – vådrum, vand- og afløbsinstallationer (Brandt et al, 2016).

En fortegnelse over de eksempler anvisningen indeholder, fremgår af Appendiks B. Eksempelfortegnelse. Figur 2 viser i hvilke afsnit, de enkelte bygningsdele behandles.

Figur 2. Oversigt over i hvilke afsnit klimaskærmens enkelte bygningsdele behandles.

Klimaskærmens enkeltdele kan sammensættes på mange måder, og valget af konstruktionstype, fx om ydervæggen skal være tung eller let, kan foretages ud fra forskellige parametre. Forhold som arkitektur, anlægs- og driftsudgifter, robusthed, komfort, sundhed og sikkerhed mod fugt indgår alle i valget.

Anvisningen viser eksempler, der bygningsfysisk fungerer tilfredsstillende, hvis de projekteres og udføres korrekt. Løsningerne kan være mere eller mindre robuste over for fejl. Hvor løsninger anses for mindre robuste påpeges det ved at anføre hvilke områder, man bør være specielt opmærksom på og kontrollere inden udførelse og under udførelse.

Anvisningen tager ikke stilling til hvilken bygningskonstruktionstype, der er bedst, men påpeger, hvor der må påregnes ekstra indsats for at sikre en forsvarlig løsning. Det er således op til bygherren og den projekterende at foretage en egentlig risikovurdering på basis af anvisningen. 

For klimaskærmen vil især fugtforhold være afgørende for, hvor risikofyldt en bestemt konstruktion vurderes at være. En egentlig risikovurdering kan blandt andet indeholde, at konstruktionens fugtrisikoklasse vurderes. Det sker ved at sammenholde hvilken fugtbelastning, klimaskærmen forventes at blive udsat for, og hvor sårbar klimaskærmen er over for fugt, som illustreret i tabel 1. I en bygning kan forskellige dele af klimaskærmen være placeret i forskellige fugtrisikoklasser, således kan taget for eksempel være i lav klasse, mens konstruktionen mod jord er i høj klasse.

Tabel 1. Klimaskærmens fugtrisikoklasse afgøres af en kombination mellem forventelige fugtpåvirkninger og klimaskærmens sårbarhed.

Forventelige fugtpåvirkninger kan være både fugt udefra og indefra. For småhuse vil fugtpåvirkningen indefra normalt være svarende til fugtbelastningsklasse 2 eller 3 (Brandt, 2013), og vurderingen af fugtpåvirkningen vil derfor normalt alene rette sig efter udeforholdene. Eksempler på høj fugtpåvirkning kan for ydervæg være eksponeret beliggenhed, mens det for kælder kan være høj grundvandsstand og lerede jordbundsforhold.

Konstruktionens sårbarhed over for fugt er især et spørgsmål om materialernes evne til at opsuge/optage fugt, samt hvor let materialerne nedbrydes af fugt, eller hvor let skimmel dannes på materialerne. Det kan dog også være et spørgsmål om, hvor vanskeligt det kan være at opbygge konstruktionsdelen korrekt. Konstruktioner der i denne anvisning beskrives som mindre robuste vil normalt være sårbare over for fugt. Efter hver bygningsdel er det beskrevet hvilke kontroller, man bør gennemføre; hvis disse er vanskelige at overholde eller gennemføre, vil konstruktionen typisk også kunne vurderes at have høj sårbarhed.