Gå til indhold

9 Vindue og yderdør

9.1 Definition

Dette afsnit behandler vinduer og yderdøre, der er placeret i ydervæggen. Især beskrives forhold, der vedrører vinduer. De fleste forhold vil være tilsvarende for yderdøre. 
Oplukkelige vinduer består af en karm, en oplukkelig ramme og en rude. Faste vinduer kan ikke åbnes og kan alene bestå af en karm og en rude, men i nogle tilfælde er der af hensyn til helhedsindtrykket også en ramme, som ikke kan åbnes. Ruden er normalt af glas og tillader lysindfald. I de fleste tilfælde er glasset klart, så det er muligt at se gennem ruden, men i nogle tilfælde, fx badeværelser, kan ruden være behandlet, så den alene tillader lysindfald. 
Yderdøre er oplukkelige og består af en karm og et dørblad. I dørbladet kan der være partier med ruder. Døre har normalt en højde på ca. 2,10 meter og skal af hensyn til tilgængelighed have en fri passagebredde på mindst 0,77 meter (BR15, kap. 3.2.1, stk. 4). Er en dør så lav, at et voksent menneske af normal højde ikke kan gå oprejst gennem den, er der ikke tale om en dør, men en lem, fx inspektions- eller ventilationslemme. 
Vinduer og yderdøre kan i beboelsesrum også fungere som redningsåbning i tilfælde af brand, hvilket stiller krav til åbningsstørrelse og placering. Der henvises til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016b). 
Under vinduer er der udvendigt monteret en sålbænk for at aflede vand fra vinduet. Ved yderdøre er der i bunden moneret dørtrin.
Normalt vil det ikke være noget problem at skelne mellem yderdøre og vinduer. Men der kan være grænsetilfælde, hvor man kan komme i tvivl. Da energikravene er forskellige for de to bygningselementer, er der behov for at kunne skelne. For yderdøre er der krav til en maksimal U-værdi, mens der for vinduer er krav til energitilskuddet (Eref-værdien), se afsnit 9.2.2, Energitilskud – Eref.
Hvis en bygningsdel er gennemskinnelig (translucent), gælder energikravene for et vindue. Eksempelvis vil translucente ydervægskomponenter, der ikke er gennemsigtige (transparente), skulle overholde energikravene for vinduer. 

9.2 Valg af yderdøre og vinduer

Der kan ikke gives entydige anvisninger på hvilke yderdøre og vinduer, der skal vælges. Valget afhænger af det konkrete hus, dets beliggenhed og bygherres præferencer. Men ved valg af yderdøre og vinduer bør følgende overvejes:
  • Arkitektonisk udtryk.
  • Hvordan skal yderdøre og vinduer åbne. I Danmark åbner yderdøre normalt indad, mens vinduer åbner udad. Der er dog ingen faste regler herfor. Vinduer kan desuden være side-, bund- eller tophængt eller en kombination, så de kan åbnes på flere måder. Endelig kan der vælges dreje/kipvinduer eller top/vendevinduer, hvilket kan være praktisk, hvor det ellers kan være vanskeligt at pudse ydersiden. Hvis et vindue fungerer som redningsåbning er der krav til åbningsstørrelse.
  • Vedligehold. Karm-ramme-materialet (se afsnit 9.2.1) vil ofte afgøre hvor stort vedligehold, der er forbundet med det valgte vindue. Således vil udvendig malebehandling være langt den væsentligste driftsudgift for trævinduer.
  • Tæthed. Af hensyn til træk og energitab skal vinduer være så tætte som muligt. De skærpede krav til bygningers lufttæthed stiller store krav til tæthed af vinduer, og gående vinduer udføres typisk med et to-trins tætningssystem. 
  • Ventilationsåbninger. For at sikre lufttilførsel kan der i naturligt ventilerede småhuse vælges vinduer med indbyggede udeluftventiler, men udformningen af disse skal nøje overvejes, fordi de kan give kondens- og trækgener. Lufttilførsel kan ske gennem andre kontrollerede åbninger i klimaskærmen, se SBi-anvisning 266, Småhuse – indeklima og energi (Bergsøe et al., 2016).
  • Energitilskud (Eref). Vinduer kan både betyde energitab på grund af varmeledning gennem vinduet og energitilskud på grund af solindstrålingen. Disse to dele skal opvejes i forhold til hinanden (se afsnit 9.2.2).
  • Støj. I områder, hvor der er risiko for støj udefra, kan det være hensigtsmæssigt at vælge vinduer med lydruder, se afsnit 1.5.4, Akustiske forhold.
  • Sikkerhed. Hvis der er områder, hvor der er risiko for, at man går ind i ruden og dermed kan komme til skade, bør der anvendes sikkerhedsglas. For nærmere beskrivelse heraf se SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015).
  • Indbrudssikkerhed. Der er ingen krav til, at vinduer og yderdøre skal indbrudssikres. Desuden vil der ikke være tale om, at vinduer kan sikres mod indbrud, de vil højst være indbrudshæmmende. Om der er behov for at vælge specielt indbrudshæmmende yderdøre og vinduer, vil især afhænge af det konkrete vindues og byggeris placering. Der er udarbejdet standarder for, hvordan yderdøre og vinduer skal testes for indbrud, og hvordan de klassificeres. DS/EN 1627 (Dansk Standard, 2011b) beskriver klassifikationen, der er opdelt efter modstandsklasse RC (Resistence Class). For boligområder vil det normalt kun være RC 2N, RC 2 og 3, der er relevante (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, 2015). De to klasser svarer til, at vinduet kan modstå indbrud i henholdsvis 3 og 5 minutter.

Kondens på vinduer

Kondens på den indvendige side af vinduer optræder, når selve vinduet er koldt, og varm og fugtig indeluft rammer vinduet. Problemet søges minimeret ved at sikre, at vinduets overfladetemperatur ikke bliver for lav, som beskrevet i afsnit 1.4.4, Overfladetemperatur. Hvis bygningen er velventileret, bør indvendig kondens ikke optræde på vinduer, der har god varmeisoleringsevne (lav U-værdi) for rude og karm-ramme – kun undtagelsesvist ved meget lave udetemperaturer. 
Kondens på vinduesrudens yderside vil imidlertid kunne optræde relativt hyppigt på ruder med en lav U-værdi. Det forekommer typisk om morgenen efter en klar nat, hvor udstråling til himmelrummet betyder, at rudetemperaturen på ydersiden vil kunne være lavere end udeluftstemperaturen. Er den relative luftfugtighed i udeluften tilstrækkelig høj, vil der dannes kondens på rudens yderside. Det skyldes, at for en rude med lav U-værdi er varmetabet gennem ruden så lille, at ruden ikke varmes tilstrækkeligt op til at opveje afkølingen som følge af udstrålingen. 

9.2.1 Materialer

Karm og ramme i vinduer og yderdøre i småhuse kan være af træ, plast eller metal. Ofte vælges en hybridløsning med træ inde kombineret med en metalinddækning yderst, fx af aluminium, hvorimellem der er et kuldebroafbrydende profil af for eksempel plast, plastkomposit eller PUR. Eksempel på opbygning af en karm-ramme-konstruktion sammensat af flere materialer er skitseret på figur 62.
Trævinduer kræver regelmæssig malebehandling, typisk hvert
5.-10. år, afhængig af træets og malebehandlingens kvalitet, og hvor udsat vinduet er. Plast, metal og hybridløsninger har normalt mindre vedligeholdsbehov. 
Figur 62. Principudsnit i bund- og sidekarm på udadgående vindue med trelags rude og en karm-ramme-konstruktion sammensat af flere materialer.
Figur 62. Principudsnit i bund- og sidekarm på udadgående vindue med trelags rude og en karm-ramme-konstruktion sammensat af flere materialer.

9.2.2 Energitilskud - Eref

Bygningsreglements energikrav til vinduer er formuleret som et krav til vinduets energitilskud (Eref -værdi) (BR15, kap. 7.6, stk. 3). Et vindues Eref -værdi afgøres af hvor meget energi, der tabes gennem vinduet udtrykt ved vinduets varmetransmissionskoefficient (U-værdi), og hvor meget energi, der tilføres udtrykt ved solenergitransmittansen (g-værdi). Se figur 63.
For at kunne sammenligne forskellige vinduer, skal vinduesproducenten angive en Eref-værdi for et referencevindue med størrelsen 1,23 ×1,48 meter med producentens standardrude uden poster og sprosser og for en referencefordeling af vinduesarealet mellem de fire verdenshjørner. 
Et godt lavenergivindue vil have en positiv Eref-værdi, og tilfører huset mere energi, end der tabes i løbet af fyringssæsonen.
Hvis to vinduer har samme Eref-værdi, men det ene har lavere værdier for gw (solenergitransmittans) og Uw (varmetransmissionskoefficient) end det andet, bør vinduet med de laveste værdier vælges, idet det reducerer risikoen for overophedning om sommeren 
Figur 63 viser, at der skal tages hensyn til varmetilskuddet fra solen
Figur 63. For at bestemme vinduets Eref -værdi skal der tages hensyn til varmetilskuddet fra solen (I × gw) og varmetabet (G × Uw) gennem vinduet. 
En mere udførlig beskrivelse af disse parametre findes for eksempel SBi-anvisning 266, Småhuse – indeklima og energi (Bergsøe et al., 2016).

U-værdier – karm og rude

Energitab fra et vindue beskrives ved vinduets U-værdi. Denne er sammensat af en U-værdi for karm-ramme, en U-værdi for ruden og sammenbygningen mellem rude og karm/ramme (linjetabet, Ψ-værdi). For at gøre det muligt at sammenligne forskellige vinduer opgiver fabrikanten en samlet U-værdi for et standardvindue (1,23 × 1,48 meter), hvor rude- og karm-rammeandelen er veldefineret.
Karmens U-værdi afhænger af den aktuelle udformning. For karme, der indeholder ledende materiale, fx stål eller aluminium, er det afgørende om kuldebroerne er reduceret. En vinduesramme med metalarmering er derfor normalt udformet som profiler med mange hulrum fyldt med luft, der reducerer varmeledningen.
En 'energirude' består normalt af to eller tre lag glas, hvorimellem der er en ædelgas. Varmetabet gennem ruden, dvs. rudens U-værdi, afhænger af gasarten, glastypen, en eventuel belægning samt afstandslisten mellem glaslagene.
Der findes forskellige gasarter, hvoraf de mest almindelige er argon og krypton. Anvendelse af krypton giver det mindste varmetab, men krypton er dyrere end argon.
Afstandslisten mellem glaslagene bør være udført af materiale med ringe varmeledning, fx kompositmaterialer eller rustfrit stål. Ruder med denne type afstandslister betegnes som ruder med 'varm kant' (Møller, 2012b).

g-værdi – glasbelægning

Tykkelsen på glasset har kun lille betydning for varmeledningsevnen, men glasset kan forsynes med forskellige belægninger, der reducerer varmetabet og solindfaldet gennem ruden. Det er således muligt at vælge en belægning, der begrænser solenergitransmittansen uden, at dagslyset bliver påvirket i lige så høj grad. Ved valg af rude bør både glassets totale solenergitransmittans (g-værdi), sollystransmittansen (LT-værdi) og farvegengivelsen (Ra-værdi) vurderes. Samlet beskrivelse af disse parametre er mere udførligt beskrevet i for eksempel SBi-anvisning 219, Dagslys i rum og bygninger (Johnsen & Christoffersen, 2008).

9.3 Overgang mellem vindue og ydervæg

Ved indbygning af døre og vinduer i ydervægge, skal det sikres, at ydervæggene opbygges, så døre og vinduer ikke belastes af overliggende konstruktioner. Dette gøres ved at indlægge overliggere i ydervæggen. Opbygning, dimensionering og indbygning af overligger er for eksempel beskrevet i SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015).
Derudover er der er en række faktorer, der skal tages hensyn til:
  • Placering i ydervæg
  • Fastgørelse
  • Fuger
  • Afvanding.

9.3.1 Placering i ydervæg

En række arkitektoniske og tekniske hensyn er bestemmende for, hvor i ydervæggens tværsnit vinduet placeres. Men der er også en række tekniske hensyn, der bør indgå i beslutningen om, hvor dybt inde i ydervæggen døre og vinduer placeres.

Lys og solstråling

Af hensyn til lysindfaldet er det underordnet, hvor dybt inde vinduet er placeret. Kun ydervæggens tykkelse er afgørende, og væggens skygge kommer til at påvirke lysindfaldet lige meget, uanset hvor ruden er placeret. Placeringen vil derimod have betydning for varmetilførslen gennem vinduet. Jo længere ude ruden er placeret, desto mere varme føres ind i huset. Det skyldes, at ydervæggen kommer til at virke som udvendig solafskærmning, og denne effekt er størst, jo længere inde ruden ligger, fordi der kun kommer varme ind i den del af ruden, som sollyset rammer.

Fugt og holdbarhed

Et vindues levetid afhænger især af de fugtpåvirkninger, det udsættes for, og hvor modstandsdygtigt det er over for påvirkningerne. 
Fugtpåvirkningen kan reduceres ved at trække vinduet ind i ydervæggen i forhold til facadeplanet, fx 40-100 mm, etablere et effektivt tagudhæng, fx på 600 mm, og/eller anbringe et mindre udhæng over vinduet, så vandet fra den overliggende del af facaden ledes bort, inden det når vinduet.
Levetiden kan øges ved at vælge vinduer af materialer, der er mindre fugtfølsomme, vælge en god geometri på vinduet, så vandet ledes væk hurtigst muligt og ved at vedligeholde vinduet jævnligt.
Især trævinduer er fugtfølsomme. Nye trævinduer har forholdsvis store trædimensioner, hvilket øger risikoen for, at træet sprækker, og betyder desuden, at træet er længere tid om at tørre ud. Begge dele nedsætter holdbarheden. Til gengæld er nye trævinduer normalt vakuumimprægnerede eller udført af kernetræ, hvilket øger levetiden.
I vinduer, hvor træ indgår sammen med kuldebroafbrydende profiler og metalinddækninger, vil træet være placeret indvendigt og derved mindre udsat for direkte vejrpåvirkning.
Bundglaslister er specielt udsatte for opfugtning, og de bør derfor være af aluminium eller andet fugtbestandigt materiale.

Kuldebroer

I tunge ydervægge med formur og bagvæg skal der i murfalsen være en kuldebroafbrydelse. Tykkelsen af kuldebroafbrydelsen afhænger af den samlede energiberegning og vinduets placering i forhold til kuldebroafbrydelsen. En kuldebroafbrydelse på 30 mm mellem formur og bagvæg vil normalt kunne opfylde maksimumkravet til linjetab i BR15. I velisolerede konstruktioner kan kuldebroer have stor betydning, og derfor kan det i praksis være hensigtsmæssigt at vælge en kuldebroafbrydelse på 60 mm.
Energiteknisk er det bedst at montere vinduet, så det sidder midt ud for ydervæggens lag af varmeisolering, derved minimeres kuldebroerne.

9.3.2 Fastgørelse

I tunge ydervægge med formur og bagvæg kan vinduer fastgøres med skruer i vinduets karm direkte i formur eller bagvæg. På grund af stor varmeisoleringstykkelse og store kuldebroafbrydelser kan dette dog være vanskeligt i praksis og derfor anvendes ofte specialbeslag fastgjort til formur eller bagvæg eller specielle påbyggede falssystemer. 
Ved lette ydervægge kan vinduet monteres med skruer direkte i skeletkonstruktionen. 
Ved store vægtykkelser og store vinduer og dermed excentrisk belastning, kan der være behov for specialbeslag og eventuelt beregninger, der efterviser sikkerheden af vinduesfastgørelsen. Især kantafstande og materiale, der fastgøres til, kan være dimensionsgivende. Ved vinduesbredder under 1200 mm kan fastgørelser i over- og bundkarm normalt undlades. 
Dimensionering af beslag og fastgørelser skal ske i henhold til vinduesproducentens anvisninger. 

9.3.3 Fuger

Fugen er en del af klimaskærmen. Ved indbygning af vinduer og døre i ydervægge bør fugen mellem karm og fals altid udføres som en totrins-fuge. Grundtanken er, at der ikke skal vand ind i konstruktionen, men at det vand, som alligevel trænger ind, skal ledes ud igen. Eksempler på to-trins fuger er vist på figur 64.
Figur 64a+b viser to eksempler å to-trins fuger i sidefals mellem ydervæg og vindueskarm.
Figur 64. Eksempler på to-trins fuger i sidefals mellem ydervæg og vindueskarm. Udvendigt er der anvendt forskellige diffusionsåbne løsninger (regnskærm) i form af fugebånd eller fuge­masse. Bag den udvendige fuge er der hulrum/drænkanal, der dels sikrer trykudligning af sidefugerne, og dels tillader vand at drænes ud i bunden af kanalen og herfra videre ud mod facadesiden. Bag kammeret er der stoppet med varmeisoleringsmateriale. På indvendig side er der overalt udført luft- og diffusionstæt fugning med fugemasse og bundstop (Brandt, 2013). Det viste eksempel er for et komposit-alu-vindue, ved andre vinduer kan yderste fuge være placeret anderledes i forhold til vinduets yderside.
  1. Eksempel på fuge i sidefals i tung ydervæg, hvor vindueskarm dækker over kuldebroisolering. Vindue kan for eksempel fastgøres til bagvæg med beslag. Der skal sikres vederlag for fuge ved både formur og bagmur.
  2. Eksempel på fuge i sidefals i let ydervæg med træskelet. 
Den udvendige fuge (regnskærmen) bør være diffusionsåben. Fugemasse er derfor normalt ikke egnet. Især ved kombinationen betonvægge og trævinduer bør denne løsning undgås. Ved murværkskonstruktioner er dette knap så kritisk, da murværket i sig selv vil være i stand til at borttransportere vandet, så der ikke sker fugtophobning.
Erfaringen viser dog, at i tilfælde med hård fugtbelastning, fx ved bundkarme nær terræn, og for huse med en vejrudsat beliggenhed, vil diffusionsåbne fugebånd ofte nedbrydes hurtigt. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at tilse og eventuelt udskifte fuger oftere end normalt. Der må således forventes et større vedligeholdelsesarbejde, ligesom det er specielt vigtigt at sikre, at hulrummet bag yderste fuge kan drænes, og at dette vedbliver at være tilfældet.
Ved anvendelse af ekspanderende fugebånd skal man være opmærksom på, at disse skal være dimensioneret korrekt med hensyn til fugebredden, og at anlægsfladen ikke er skrå. Netop ved bundkarme kan det være et problem at anlægsfladen er skrå, hvorved fugebåndet skubbes ud.
Derimod skal den indvendige fuge (dampspærren) altid være diffusions- og lufttæt.
I det konkrete tilfælde skal valg af fugemateriale og fugens placering ske i henhold til vinduesproducentens anvisninger. Eksempelvis fremhæver flere producenter, at mørtel kan beskadige aluminium, og at mørtelfuger derfor ikke kan anvendes, hvor der er aluminium udvendigt.
Udvendigt bør bundfugen altid - uanset materiale - være tilbagetrukket i forhold til de to sidefuger og topfugen. Derved kan der ske afvanding og trykudligning i sidefugernes bund. Bundfugen må ikke hindre funktionen af en eventuel drypkant i underkarmstykket eller stoppe eventuelle drænhuller i underkarmen.
Fugerne og deres indbyrdes placering kan ses på figur 65.
Figur 65. To-trins fuge mellem vindueskarm og vinduesfalse
Figur 65. To-trins fuge mellem vindueskarm og vinduesfalse: Regnskærm i yderste del af fugen kan være fugebånd eller mørtel. Trykudligningskammeret har afløb til det fri ved underkarm. Bundfugen skal være tilbagetrukket i forhold til sidefugen.
Fugekonstruktionen skal udføres, så der ikke kan ske opfugtning af fugtfølsomme materialer. Der må derfor ikke fra fugen være åben forbindelse ind til fugtfølsomme konstruktioner (Brandt 2013).

9.3.4 Afvanding

Fugtspærre

For at forhindre, at vand fra murværk over vinduer ledes ned i vindueshullet, etableres en fugtspærre mellem bagvæg og formur over vinduet - eventuelt suppleret med en rende længere nede på bagsiden af formuren, se figur 66. Renden afvandes i enderne. Fugtspærren skal overlappe renden i begge sider, så vand fra fugtspærren ikke ledes ned i renden.
Ligger oversiden af vinduet beskyttet, fx af et tagudhæng, kan denne fugtspærre udelades. 
Figur 66.Eksempel på fugtspærre over vindue udført med pap eller folie.
Figur 66. Eksempel på fugtspærre over vindue udført med pap eller folie. Fugtspærren skal have fald udad, så vandet ledes frem til formuren. Fugtspærren anbringes over den virksomme del af murbjælken (ståltegl samt nødvendige skifter over denne til at optage tryk). Eventuelt kan det være nødvendigt at supplere fugtspærren med en rende (såkaldt TB-rende) for at fjerne indtrængende fugt i murbjælken. Fugtspærren skal overlappe renden i begge ender, så vandet fra fugtspærren ikke ledes ned i renden.

Sålbænk

Det vand, der rammer vinduet, skal afledes via en sålbænk, så det ikke opsuges i ydervæggen, og dermed belaster facaden under vinduet. 
Sålbænke bør stikke mindst 30 mm frem i forhold til facaden og bør have et fald på mindst 1:7 (15 %). Hvis undersiden er vandret, skal sålbænken afsluttes med en vandnæse/drypkant, så vandet ledes væk fra facaden. I enderne skal sålbænken føres ind under vinduesfalsen og forsynes med et stop, så vand hindres i at trække ind i ydervæggen.
Sålbænke kan udføres af forskellige materialer, fx beton, rulskifte af mursten, klinker, skifer og metal. Ved indbygning i ydervæg skal der tages hensyn til materialerne kan udvide sig forskelligt ved temperaturforandringer (Byg-Erfa, 2012b).
Eksempler på sålbænke i muret ydervæg er vist i figur 67. I de viste eksempler er der anvendt elastisk fugemasse i samling med murfals. Ved sålbænke af rulskifte og beton anvendes normalt mørtel. Se også afsnit 9.4, Eksempler på indbygning af vinduer.
Figur 67a+b viser eksempler på sålbænke i muret ydervæg.
Figur 67. Eksempler på sålbænke i muret ydervæg (Byg-Erfa, 2012b).
  1. Sålbænk af skifer med vandriller ved ender, der er ført ind i murfals og afsluttet med elastisk fuge.
  2. Sålbænk af metalplade, der afsluttes med opbukket endestykke med vandret flig øverst, som indføres i udfræset fuge fyldt med elastisk fugemasse.

9.4 Eksempler på indbygning af vinduer

Eksempel V1: Vindue i hulmur

Figur 68.Eksempel på indbygning af vindue i hulmur med bagvæg i porebeton og formur af tegl.
Figur 68. Eksempel på indbygning af vindue i hulmur med bagvæg i porebeton og formur af tegl. Over vinduet er der i bagvæggen anvendt en porebetonbjælke og ved sidefalse og underfals er tykkelsen af bagvæggen øget, så der opnås gode muligheder for at udføre en damp- og lufttæt fuge. 
  1. Kuldebroisolering inklusiv murfals. Af energihensyn skal vinduet monteres foran en kuldebroisolering på mindst 30 mm mellem for- og bagmur. Kuldebroisoleringen anbringes hele vejen rundt om vinduet
  2. Overliggere i tegl og porebeton. Over murhullet skal det sikres, at statiske kræfter kan føres til fundament. Dette kan for eksempel ske ved hjælp af armerede overliggere i formur og bagvæg.
  3. Fugtspærrer over og under vindue. Afhængig af vinduets placering skal der indbygges fugtspærre over vinduet, så vand der måtte samle sig bag formuren ikke ledes ned til vinduet. Ligger oversiden af vinduet beskyttet, fx af et tagudhæng, kan denne fugtspærre udelades. Hvis sålbænken er et rulskifte, skal der etableres fugtspærre under dette, da rulskiftet ikke kan regnes for at være vandtæt.
  4. Fastgørelse af vindue. Dette skal ske i henhold til vinduesproducentens anvisninger. Eksempelvis via beslag fastgjort til for eller bagmur.
  5. Sålbænk. Under vindue etableres sålbænk med hældning på mindst 1:7 og fremspring på mindst 30 mm. Hvis undersiden af sålbænken er vandret, bør sålbænken have drypnæse. Sålbænken føres normalt forbi vinduet ind i murfalsen, se også figur 67.
  6. Fuger skal udføres i henhold til vinduesproducentens anvisninger. Indvendigt fuges med diffusionstæt fuge, mens udvendigt anvendes diffusionsåben fuge. Udvendig bundfuge trækkes tilbage, så den ikke ligger i plan med udvendig sidefuge.

Eksempel V2: Vindue i ydervæg med tung bagvæg og puds på isolering

Figur 69. Eksempel på vindue, der er indbygget i ydervæg med bagvæg i letklinkerbeton-elementer med varmeisolering og systempuds.
Figur 69. Eksempel på vindue, der er indbygget i ydervæg med bagvæg i letklinkerbeton-elementer med varmeisolering og systempuds. Vinduet er fastgjort med beslag til bagvæg. Luft- og damptæthed i vindueslysning sikres med en dampspærre­krave, der er klæbet eller tapet til vindueskarm og bagvæg.
  1. Armeret bjælke i letklinkerbetonelement. Over murhullet skal det sikres, at statiske kræfter kan føres til fundament. Elementet kan også være af andet materiale afhængig af bagvæggens opbygning, fx beton eller porebeton, 
  2. Fastgørelse af vindue. Dette skal ske i henhold til vinduesproducentens anvisninger. Eksempelvis via beslag fastgjort til bagvæg.
  3. Tæthed i vindueslysningen etableres for eksempel med en dampspærrekrave rundt om vinduet, da vinduets fremskudte placering med beslag ikke gør det muligt at udføre en indvendig fuge. Dampspærrekraven tapes eller klæbes til vindueskarm og til bagvæg.
  4. Sålbænk. Under vindue etableres en sålbænk med hældning på mindst 1:7 og fremspring på mindst 30 mm. Hvis undersiden af sålbænken er vandret, bør sålbænken have vandnæse. Sålbænken føres normalt forbi vinduet ind i murfalsen.
  5. Fuger skal udføres i henhold til vinduesproducentens anvisninger. Udvendigt tætnes med diffusionsåben fuge. Udvendig bundfuge trækkes tilbage, så den ikke ligger i plan med udvendig sidefuge. Der skal sikres vederlag for fugen mod ydervæg, fx ved at føre puds ind bag vindueskarmen. 

Eksempel V3: Vindue i let ydervæg 

Figur 70.Eksempel på indbygning af vindue i let ydervæg med skeletkonstruktion af massive stolper og ventileret regnskærm.
Figur 70. Eksempel på indbygning af vindue i let ydervæg med skeletkonstruktion af massive stolper og ventileret regnskærm. Luft- og damptæthed i vindueslysning sikres med den massive trækonstruktion med tætte samlinger og diffusionstæt fuge i samling med vindueskarm. 
  1. Fastgørelse af vindue. Dette skal ske i henhold til vinduesproducentens anvisninger. Fastgøres direkte i ydervæggens trækonstruktion.
  2. Tæthed i vindueslysningen kan sikres ved at anvende konstruktion af massive træstolper og løsholter, der tætnes i samlingerne. Hvis konstruktionen omkring vinduet ikke er luft- og damptæt, etableres en dampspærre i lysningen, der tapes eller klæbes til vindueskarmen og ydervæggens dampspærre, så der etableres et tæthedsplan.
  3. Sålbænk. Under vindue etableres sålbænk med hældning på mindst 1:7 og fremspring på mindst 30 mm. Hvis undersiden af sålbænken er vandret, bør sålbænken have vandnæse. Sålbænken føres normalt forbi vinduet.
  4. Fuger skal udføres i henhold til vinduesproducentens anvisninger. Indvendigt fuges med diffusionstæt fuge, mens udvendigt anvendes diffusionsåben fuge. Udvendig bundfuge trækkes tilbage, så den ikke ligger i plan med udvendig sidefuge.

9.5 Eksempler på indbygning af yderdøre

Yderdøre isættes principielt som vinduer. Der kræves dog særlig opmærksomhed omkring tætning ved bundkarm, hvor fuger både indvendigt og udvendigt er særligt udsat for skader og slidtage. Muligheden for at vedligeholde og udskifte disse fuger er derfor ekstra vigtig.
Ved yderdøre skal der desuden sikres niveaufri adgang ved etablering af vandret areal udenfor yderdøren, se afsnit 4.3.2, Niveaufri adgang. 

Eksempel YD1: Indadgående yderdør ved strøgulv 

Figur 71. Eksempel på indbygning af indadgående yderdør i hulmur ved samling med tungt terrændæk med trægulv på strøer.
Figur 71. Eksempel på indbygning af indadgående yderdør i hulmur ved samling med tungt terrændæk med trægulv på strøer. Under bundtrinnet kan der opsættes et bundstykke, som kan danne vederlag for den indvendige, diffusionstætte fuge (Byg-Erfa, 2005b).
  1. Vandret areal ved yderdøre. Niveaufri adgang etableres fugtteknisk bedst ved at have en sokkelhøjde på mindst 150 mm i forhold til naturligt terræn og ved alle yderdøre at have lokal hævning af terræn, der er adskilt fra bygning med en overdækket rende. Ved lavt placeret bygning kan der etableres voldgrav omkring hele bygningen. Se eksempler på løsninger i afsnit 4.3.2, Niveaufri adgang.
  2. Rende mellem bygning og vandret areal. Adskillelse på 100-300 mm mellem hævet vandret areal og bygning. Renden kan for eksempel etableres med præfabrikerede elementer, der sikrer rendens stabilitet. Etableringen kan også ske med for eksempel kantstillede fliser.
  3. Skråtstillet gitterrist med hældning på højst 1:8. Risten forbinder dørtrinnet med det hævede, vandrette areal over renden. Fra rist til overkant af dørtrin må der højst være 2,5 cm.
  4. Fastgørelse af yderdør. Dette skal ske i henhold til producentens anvisninger. Eksempelvis via beslag fastgjort til formur eller bagvæg.
  5. Bundtrin. Under bundtrinnet monteres et bundstykke, så det er muligt at etablere en indvendig bundfuge. Fugen bør beskyttes, men skal samtidig kunne vedligeholdes og efterses, det kan eksempelvis ske ved afdækning med liste.
  6. Fuger skal udføres i henhold til dørproducentens anvisninger. Indvendigt fuges mellem ydervæg og dørkarm med diffusionstæt fuge, mens der udvendigt anvendes diffusionsåben fuge. Udvendig bundfuge trækkes tilbage, så den ikke ligger i plan med udvendig sidefuge.

Eksempel YD2: Udadgående yderdør ved svømmende gulv

Figur 72. Eksempel på indbygning af udadgående yderdør i hulmur ved samling med tungt terrændæk med uorganisk belægning.
Figur 72. Eksempel på indbygning af udadgående yderdør i hulmur ved samling med tungt terrændæk med uorganisk belægning. For at sikre, at døren kan åbnes under alle forhold, bør oversiden af det vandrette areal ligge mindst 20 mm under dørbladets underside, når døren er åben.
  1. Vandret areal ved yderdøre. Niveaufri adgang etableres fugtteknisk bedst ved at have en sokkelhøjde på mindst 150 mm i forhold til naturligt terræn og ved alle yderdøre at have lokal hævning af terræn, der er adskilt fra bygning med en overdækket rende. Ved lavt placeret bygning kan der etableres voldgrav omkring hele bygningen. Se eksempler på løsninger i afsnit 4.3.2, Niveaufri adgang.
  2. Rende mellem bygning og vandret areal. Adskillelse på 100-300 mm mellem hævet, vandret areal og bygning. Renden kan for eksempel etableres med præfabrikerede elementer, der sikrer rendens stabilitet. Etableringen kan også ske med for eksempel kantstillede fliser.
  3. Skråtstillet gitterrist med hældning på højst 1:8. Risten forbinder dørtrinnet med det hævede vandrette areal over renden. Fra rist til overkant af dørtrin må der højst være 2,5 cm. Ved udadgående døre er det vigtigt at etablere hældning på risten, da der ellers er risiko for, at døren blokeres. Ved åbning bør oversiden af det vandrette areal ligge mindst 20 mm under dørbladets underside.
  4. Fastgørelse af yderdør. Dette skal ske i henhold til producentens anvisninger. Eksempelvis via beslag fastgjort til formur eller bagvæg.
  5. Fuger skal udføres i henhold til dørproducentens anvisninger. Indvendigt fuges med diffusionstæt fuge, mens der udvendigt anvendes diffusionsåben fuge. Udvendig bundfuge trækkes tilbage, så den ikke ligger i plan med udvendig sidefuge. Indvendig bundfuge bør beskyttes, fx ved afdækning med liste. Samtidig skal den kunne vedligeholdes og efterses.

9.6 Kontrol

Velfungerende yderdøre og vinduer opnås kun, hvis de projekteres og udføres korrekt. Nedenstående forhold bør kontrolleres inden udførelse og under udførelse. Listerne er ikke udtømmende, men omfatter forhold, hvor svigt erfaringsmæssigt kan medføre væsentlige skader.

9.6.1 Kontrol inden udførelse

  • Har yderdøre og vinduer tilstrækkelig store åbninger til at opfylde krav til flugtveje, redningsåbninger og krav til tilgængelighed?
  • Er de oplukkelige vinduer udformet og placeret på en måde, så de reelt kan åbnes?
  • Kan vinduerne pudses uden brug af for eksempel stige?
  • Hvilke vedligeholdelsesmæssige konsekvenser har valget af materialer til vinduets karm-ramme-konstruktion?
  • Er der specielle forhold med udendørs støj, der kræver specielle lyddæmpende vinduer?
  • Er der behov for sikkerhedsglas?
  • Skal en del af ventilationen ske via udeluftventiler i vinduerne? Hvis ja, er der tilstrækkeligt antal åbninger, og hvordan sikres det, at der ikke opstår trækgener?
  • Er der sikret afvanding af området over og under vinduet (i overliggere og sålbænke)
  • Er fastgørelsen af vinduet projekteret og tegnet?
  • Er fugningen to-trinsfuger med diffusionstæt fuge inde og diffusionsåben fuge udvendigt?
  • Er bundfugen trukket tilbage, så vand fra sidefugen kan løbe ud, og rummet bag sidefugen trykudlignes?
  • Hvordan sikres det, at der ikke trænger fugt ind i ydervæggen, før yderdøre og vinduer er monteret?
  • Hvordan sikres vinduerne mod opfugtning i byggeperioden?
  • Er der planlagt tilstrækkeligt med fugtmålinger til at kunne dokumentere fugtforholdene?

9.6.2 Kontrol under udførelse og inden aflevering

  • Er arbejdet udført som projekteret? Hvis nej skal ændringer dokumenteres.
  • Er yderdøre eller vinduer blevet beskadiget?
  • Er fugerne tætte?
  • Er afvandingen af selve vinduet sikret?