Gå til indhold

6 Kælderydervæg og -gulv

6.1 Definition

En kælder er en etage, hvor mindst en ydervæg ligger helt eller delvist under terræn.
En kælder består af (se figur 34):
  • Kælderydervægge
  • Kældergulv (i princippet udført som et terrændæk)
  • En dækkonstruktion (kælderdæk) mellem kælder og overliggende rum
    og
  • Selve kælderrummet. 
Der kan være vinduer i kælderydervægge, evt. med lyskasse foran. 
Figur 34. rincipskitse af småhus med kælder med angivelse af kælderens enkeltdele. 
Figur 34. Principskitse af småhus med kælder med angivelse af kælderens enkeltdele. 
Kældre i småhuse skal ventileres – enten naturligt eller med mekanisk ventilation. I Bygningsreglement 2015 stilles der krav til, at udelufttilførslen pr. m2 opvarmet etageareal for boliger totalt skal overholdes (BR15, kap. 6.3.1.2, stk. 1). For kældre i naturligt ventilerede enfamiliehuse tilføres udeluft gennem en eller flere udeluftventiler, og indeluft fjernes fra mindst ét kælderrum gennem en aftrækskanal med kanaltværsnit på mindst 200 cm2 (Vejl. BR15, kap. 6.3.1.2, stk. 6). 
En kælder skal være varme- og fugtisoleret og sikret mod indtrængning af radon til husets beboede del. Dette gælder også ved sammenbygning med omgivende bygningsdele. 
Der er krav om niveaufri adgang til alle yderdøre i småhuse, hvilket kan være vanskeligt at opfylde i et småhus med en kælder, hvis dele af kælderen ligger højt over terræn. I det konkrete tilfælde kan den lokale bygningsmyndighed kontaktes angående, hvordan tilgængelighedskrav kan opfyldes. Ved fritliggende enfamiliehuse kan et vandret areal på 1,5 × 1,5 meter foran yderdøre være tilstrækkeligt, herfra kan der være trappe ned til terræn. Hvis huset imidlertid skal anvendes til erhverv, fx frisør eller revisor, eller der er tale om rækkehuse eller lignende, er der krav om, at der skal etableres rampe, hvis fald maksimalt må være 1:20. Se afsnit 4.3.2, Niveaufri adgang.

6.2 Varme- og fugtforhold

Kælderens placering mod jord gør, at varme- og fugtforholdene adskiller sig fra de dele af klimaskærmen, der er friholdt af jorden, og hvor varme- og fugtforhold derfor er mere varierende.

6.2.1 Placering af varmeisolering

Kælderkonstruktioner skal altid varmeisoleres, så energirammen kan overholdes. Kravene er dog forskellige afhængigt af, om det er en opvarmet eller uopvarmet kælder. I begge tilfælde placeres varmeisoleringen af fugttekniske hensyn bedst på ydersiden af konstruktionen, dvs. ydervæggens yderside og under betonen i gulvet. 
Når varmeisoleringen placeres på ydersiden af konstruktionen, vil kælderen blive tør og dermed velegnet til flere formål, fx opbevaring af inventar. Varmeisolering af kælderdækket (mod overliggende rum) i uopvarmede kældre kan medføre risiko for opfugtning af kælderen. Derfor bør man varmeisolere hele kælderen, også selvom et større areal opvarmes, og energiforbruget derfor øges. For dæk mod uopvarmet kælder eller kælder med en temperatur, der er 5 °C eller mere lavere end temperaturen i det overliggende beboelsesrum, er der krav om en U-værdi på mindst 0,40 W/m2K (BR15, kap. 7.6, stk. 1).

6.2.2  Fugtsikring

I en kælder vil dele af konstruktionen være omgivet af fugtig jord, derfor er sikring mod vandindtrængning vigtig. Afledning af vand fra jorden, fx nedsivende overfladevand, sker til omfangsdræn. Hvor kritisk det er at sikre mod vandindtrængning, afhænger af beliggenhed og jordbundsforhold, se afsnit 3, Fundament og dræn. Denne anvisning omhandler ikke fugtsikring af kældre, som udsættes for vandtryk.
Fugtsikring af kælderydervægges yderside kan gøres på flere måder (Brandt, 2013):
  1. Varmeisolering på kælderydervæggens yderside – enten bestående af hård mineraluld, varmeisoleringsplader af polystyren eller anden egnet celleplast forsynet med drænriller afdækket med fiberdug på ydersiden, eller løse, coatede letklinker. Formålet er, at vand udefra skal afledes til omfangsdræn, inden det når ind til kælderydervæggens yderside. Bør kun anvendes, hvis kælderydervæggen i sig selv er vandtæt, fx beton, eller mindst afsluttet med vandtætnende puds eller lignende.
  2. Grundmursplader, dvs. tynde, profilerede plastplader, som sikrer, at vand afledes til omfangsdræn. Yderst mod jord placeres varmeisolering. Bør kun anvendes, hvis kælderydervæggen i sig selv er vandtæt, fx beton, eller mindst afsluttet med vandtætnende puds eller lignende.
  3. Vandtætning af kældervæggens yderside, fx med vandtætningsmembran påført i flydende form. Yderst mod jord placeres varmeisolering.
Tilfyldning langs kælderydervægge skal ske med drænende fyld. Øverst afsluttes med mindst 0,2 meter tætnende jord, fx lermuld, for at sikre, at mest muligt vand afledes på terræn, se afsnit 3.2.4, Vægdræn.
Selv om det kan forekomme sikrest at udføre fugtsikring i form af en egentlig vandtætning, er dette ikke altid hensigtsmæssigt. Det skyldes, at vandtætning som regel også er diffusionstæt, og eventuel fugt i kælderydervæggen kan derfor kun tørres ud gennem kælderens inderside. Hvis kælderydervæggen opfugtes, vil udtørring derfor tage længere tid, end hvis ydersiden er åben for diffusion. Løsning 1, som beskrevet ovenfor, kan udføres med diffusionsåbne materialer, mens løsningerne 2 og 3 begge er diffusionstætte. Grundmursplader vil dog ikke slutte tæt til væggen og vil, hvis der ikke er vand mellem grundmurspladen og væggen, kunne tillade en vis grad af udtørring.
Om det er nødvendigt at vælge noget tættere end løsning 1 afhænger af den forventede vandbelastning. Hvis der kun forventes almindelig jordfugt, vil løsning 1 normalt være tilstrækkelig, men er der risiko for at større mængder overfladevand vil løbe ned mod kælderydervæggen, vil en større vandtæthed være at foretrække. 

6.3 Eksempler på kældre

Kælderdæk opbygges som andre etagedæk, dvs. typisk med træ, stål, beton eller letklinkerbeton som det bærende materiale, se også SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015). 
Eneste forskel i forhold til andre etageadskillelser er, at der kan være behov for varmeisolering mod kælderrummet. I givet fald skal dækket indeholde en dampspærre, der skal placeres på isoleringens varme side maksimalt 1/3 inde i isoleringen. Er der tale om betondæk, kan betonen i sig selv fungere som dampspærre, der skal dog tætnes mellem eventuelle elementsamlinger.

6.3.1 Opbygning af kælderydervæg

Kælderydervægge i småhuse udføres normalt af letbetonelementer eller opmuret af bloksten, fx letklinkerbeton, på en støbt fundamentklods. De skærpede krav til linjetab betyder, at kælderydervægge i massiv beton ikke kan anvendes i opvarmede kældre – medmindre der laves særlige foranstaltninger for at sikre kuldebroafbrydelser. Varme- og fugtisolering af kælderydervægge sker bedst på ydersiden.

Eksempel K 1: Kælderydervæg

Figur 35. Eksempel på opbygning af kælderydervæg, der ikke er udsat for vandtryk.
Figur 35. Eksempel på opbygning af kælderydervæg, der ikke er udsat for vandtryk. For at begrænse varmetabet og kuldebroerne er der anvendt letklinkerbeton som ydervægsmateriale. I toppen er der lavet kuldebroafbrydelse ved at anvende blokke med midterisolering. Afhængig af den forventede fugtbelastning fra overfladevand er der forskellige muligheder for fugtsikring.
  1. Vandret areal ved yderdøre. Niveaufri adgang etableres fugtteknisk bedst ved at have en sokkelhøjde på mindst 150 mm i forhold til naturligt terræn og lokal hævning af terræn ved alle yderdøre. Ved lavt placeret bygning kan der etableres voldgrav omkring hele bygningen. Se eksempler på løsninger i afsnit 4.3.2, Niveaufri adgang. 
  2. Fundamentblokke med midterisolering af letklinkerblokke øverst på kælderydervæg reducerer varmetabet og indgår i energiberegningen.
  3. Fugtspærre mellem fundament og ydervæg udføres for eksempel af asfaltpap med klæbede samlinger. Der etableres også fugtspærre, der leder vand ud fra hulrum i ydervæggen.
  4. Kælderydervæg af letklinkerbeton. Væggene skal kunne optage kræfterne fra de ydervægge, som de bærer. Dimensionering af kælderydervægge er for eksempel beskrevet i SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015).
  5. Fugtsikring. Afhængig af risikoen for vandbelastning vælges en af følgende løsninger (se afsnit 6.2.2, Fugtsikring): 
    • Vandtæt puds eller lignende 
    • Vandtæt puds eller lignende med grundmursplader 
    • Påsmøring af vandtættende membran.
      Som radontætning mellem kældergulv og -væg fastgøres membran til væggen inden gulvet udstøbes, membranen føres over isolering med overlæg på mindst 150 mm, herefter udstøbes gulvet (ikke vist, se figur 36).
  6. Varmeisolering. Der kan anvendes hård mineraluld, varmeisoleringsplader af polystyren eller anden egnet celleplast forsynet med drænriller afdækket med fiberdug på ydersiden eller løse, coatede letklinker. Varmeisoleringen indgår ofte som en del af fugtsikringen. Isoleringsplader skal i toppen beskyttes mod direkte vandpåvirkning fra nedbør, fx ved afdækning med en skinne, se afsnit 3.2.4, Vægdræn.
  7. Betonfundament. Kælderydervæg er funderet på betonfundament (ikke vist, se figur 36). 

6.3.2 Opbygning af kældergulv

Et kældergulv svarer i opbygning til et tungt terrændæk. Dog kan tykkelsen på varmeisoleringen i et kældergulv være mindre. Eksempler på tunge terrændæk er vist i afsnit 4.4.1, Tunge dækkonstruktioner. 
Selvom kældre i nybyggeri opbygges, så fugtbelastningen udefra minimeres, er der større risiko for fugtproblemer i kældre end i konstruktioner over jord. Det skyldes påvirkningerne fra den omgivende fugtige jord og temperaturforholdene. Dertil kommer risikoen for oversvømmelse ved ekstreme vejrforhold, fx skybrud. Konstruktioner i kældre bør derfor så vidt muligt udføres af uorganiske materialer.

Eksempel K 2: Kældergulv

Figur 36. Eksempel på kældergulv opbygget som tung terrændækskonstruktion.
Figur 36. Eksempel på kældergulv opbygget som tung terrændækskonstruktion. Opbygningen svarer til den, der er vist i figur 25, idet der dog ikke er anvendt trægulv. 
Opbygning af kælderydervægge inklusive dræn og terræn udføres som beskrevet i Eksempel K 1: Kælderydervæg. 
Selve kældergulvkonstruktionen indeholder:
  1. Eventuelt stikdræn. Hvis der er risiko for, at grundvandsspejlet kommer til at ligge så højt, at der ikke er sikkerhed for, at omfangsdrænet kan hindre tilstrømning af vand inde under bygningen, kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at udføre et stikdræn ind til et drænlag under det kapillarbrydende lag under kældergulv. Risikoen må vurderes på baggrund af en geoteknisk undersøgelse af jordbundsforholdene. I givet fald skal der udføres et drænlag under eller som en del af det kapillarbrydende lag, se afsnit 3.2.5, Stikdræn.
  2. Kapillarbrydende lag og radonsuglag af grovkornede materialer skal være mindst 150 mm tykt. Det kan for eksempel udføres af nøddesten, ral, singels eller coatede, løse letklinker (10-20 mm kornstørrelse). Det kapillarbrydende lag kan kombineres med varmeisoleringen, hvis materialet har begge egenskaber. Eller der kan anvendes specialløsning, se figur 27b. Eventuelt etableres sugbrønd for radonsikring, se afsnit 4.3.1, Radon.
  3. Varmeisolering, kan for eksempel være trykfaste mineraluldsplader eller egnede celleplastplader. Tykkelsen afhænger af energiberegningen.
  4. Betonplade mindst 100 mm tyk af beton C20/25 eller bedre, med svindarmering, fx 5 mm kamstål pr. 150 mm i begge retninger i midten af pladen.
  5. Kuldebroafbrydelse mellem gulv og væg. Om denne er nødvendig afhænger af energiberegningen. 
  6. Fugt- og radonspærre klæbes til væg og føres ca. 150 mm under betonlaget. Samlinger klæbes. Mindre differenssætninger skal kunne optages.
  7. Betonfundament. Samling mellem fundamentklods og nederste del af kældervæggens yderside skal forsynes med vandtæt inddækning, fx en strimmel bitumenmembran (Byg-Erfa, 2015a).

6.4 Kontrol

En velfungerende kælder opnås kun, hvis den projekteres og udføres korrekt. Nedenstående forhold bør kontrolleres inden udførelse og under udførelse. Listerne er ikke udtømmende, men omfatter forhold, hvor svigt erfaringsmæssigt kan medføre væsentlige skader 

6.4.1 Kontrol inden udførelse

  • Er jordbunds- og grundvandsforholdene i området egnet til den projekterede løsning? For eksempel uden risiko for vandtryk?
  • Er der truffet foranstaltninger til at sikre byggegruben mod vandansamlinger i byggetiden?
  • Er kælderydervæggen fugtsikret passende til den forudsatte vandbelastning? 
  • Er der sikret niveaufri adgang ved samtlige yderdøre?
  • Er der fugtspærrer, så det sikres, at der ikke suges vand op fra jorden gennem kælderydervæggene til husets ydervægge?
  • Er der vandtætning på yderside i samling mellem betonfundament og nederste del af kælderydervæg?
  • Er der nødvendig sikring mod radon? For eksempel puds på kælderydervægge og radonsuglag og mulighed for sug over tag?
    I givet fald skal det sikres, at der er tilstrækkeligt med antal sugbrønde.
  • Er der behov for stikdræn under kælderen, og i givet fald er det sikret, at disse ikke medfører risiko for opstuvning, hvis der kommer meget overfladevand?
  • Er varmeisoleringen placeret korrekt og er den tilstrækkelig? 
  • Er udtørring af byggefugt planlagt, så afsluttende arbejder, herunder malearbejder, kan foretages inden for tidsplanen?

6.4.2 Kontrol under udførelse og inden aflevering

  • Er kælderen udført som projekteret? Hvis ikke skal ændringer dokumenteres.
  • Er fugtspærre på kælderydervæggen (mod husets ydervægge) blevet udført som foreskrevet?
  • Er fugtspærren intakt?
  • Er vandtætning i samling mellem betonfundament og nederste del af kælderydervæg intakt?
  • Er radonspærre udført lodret og vandret, og er den intakt?
  • Er kælderen tørret tilstrækkeligt ud inden ibrugtagning, så der ikke er risiko for skimmelsvampevækst?