5 Krybekældervæg og -gulv

5.1 Definition

En krybekælder er en lav konstruktion mod jord, der indeholder et ventileret hulrum. Betegnelsen krybekælder bruges uanset højden på hulrummet, dvs. også selv om hulrummet er utilgængeligt, og det derfor ikke er muligt at krybe i hulrummet. En krybekælder består normalt af (se figur 28):

Et randfundament, der danner vægge
Et krybekælderdæk mellem krybekælder og overliggende beboelse
Et støbt bunddæk, klaplag eller gruslag
samt
et hulrum - også kaldet kryberummet.

Krybekælderen kan også udføres med punktfundamenter uden ydervægge.

Figur 28. Principskitse af småhus med krybekælder med angivelse af krybekælderens enkeltdele.

5.2 Generelle forhold

Fugtteknisk er krybekældre ikke at foretrække frem for terrændæk, men der kan være andre grunde til at vælge krybekældre; fx til føring af installationer. I givet fald skal der være mulighed for at inspicere installationerne, hvilket enten kan ske fra en inspektionslem, så arbejdet kan foregå oppefra eller fra en ingeniørgang i krybekælderen. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal en ingeniørgang mindst have en fri højde på 1,9 meter og en fri bredde på 0,7 meter (BAR, 2012). I kolde krybekældre er lem mod kryberum en del af klimaskærmens tæthedsplan og skal derfor være tæt både over for luft og vanddamp. Tilsvarende er der krav til lemmens varmeisoleringsevne (U-værdi ≤ 1,80 W/m²K) (BR15, kap. 7.6).

For at reducere fugtbelastningen på krybekælderen skal terrænet uden for huset udføres med fald på mindst 1:40 (1:50 med tæt belægning) væk fra huset de første ca. 3 meter.

Det bør sikres, at vand der for eksempel i forbindelse med skybrud, er trængt ind i krybekælderen, kan fjernes igen. Dette kan for eksempel ske ved at etablere en pumpesump i krybekælderen, så eventuelt vand kan pumpes ud igen, eller ved at sikre, at vand kan fjernes via kapillarbrydende lag og/eller dræn.

Krybekælderen kan være med til at sikre mod indtrængning af radon til husets beboede del, og den skal sikre huset mod fugtproblemer både fra fugt i undergrunden og fra høj relativ luftfugtighed i krybekælderen.

I ældre byggeri var krybekældre almindeligvis moderat ventileret med udeluft, og krybekælderen var derfor kold. Denne type krybekældre bør så vidt muligt undgås i nybyggeri, fordi de medfører risiko for fugtskader, især skimmelvækst. Ved nybyggeri vurderes det at være fugtteknisk mere sikkert at udføre krybekældre som såkaldte ’varme krybekældre’, der ventileres med rumluft fra de overliggende rum.

I krybekældre, der ventileres med udeluft, skal varmeisoleringen placeres i krybekælderdækket. I varme krybekældre placeres varmeisoleringen i ydervægge og bund.

Der er krav om niveaufri adgang til alle yderdøre i småhuse, hvilket kan være vanskeligt at opfylde i et småhus med krybekælder, hvis dele af krybekælderen ligger højt over terræn. I det konkrete tilfælde kan den lokale bygningsmyndighed kontaktes angående, hvordan tilgængelighedskrav kan opfyldes. Ved fritliggende enfamiliehuse kan et vandret areal på 1,5 × 1,5 meter foran yderdøre være tilstrækkeligt, herfra kan der være trappe ned til terræn. Hvis huset imidlertid skal anvendes til erhverv, fx frisør eller revisor, eller der er tale om rækkehuse eller lignende, er der krav om, at der skal etableres rampe, hvis fald maksimalt må være 1:20. Se afsnit 4.3.2, Niveaufri adgang.

5.3 Eksempler på krybekældre

Der skelnes mellem to typer af krybekældre:

Varme krybekældre, som ventileres med indeluft.
Kolde, udeluftventilerede krybekældre, hvor den nødvendige ventilation afhænger af materialevalg og højde af krybekælderen.

For at en krybekælder kan fungere tilfredsstillende, er der forskellige krav til materialevalg, placering i forhold til omgivende terræn og ventilation, der skal overholdes. Kravene er mere omfattende for kolde og kraftigt ventilerede krybekældre end for varme, fordi en kold krybekælder er en mere risikofyldt konstruktion end en varm.

5.3.1 Varm krybekælder

Varme krybekældre indeholder ingen eller kun ringe varmeisolering i krybekælderdækket, men er derimod kraftigt varmeisoleret mod omgivelserne, dvs. mod jorden, og mod den omgivende luft for den del af krybekælderen, der ligger over terræn. Opbygningen er principielt som for en kælder.

Materiale

Krybekælderdækket i en varm krybekælder kan udføres som dækket over en kælder, dvs. af både uorganiske og organiske materialer, hvis de beskyttes mod opsugende grundfugt i væggene.

Ydervægge og bunddæk udføres som for kælder, se afsnit 6.3.1, Opbygning af kælderydervæg, og afsnit 6.3.2, Opbygning af kældergulv.

Placering i forhold til terræn

En varm krybekælder konstrueres som en almindelig kælder, hvor bunddæk og randfundamenter er sammenstøbte. Konstruktionen udføres vandtæt, så den kan modstå eventuelle kortere perioder med vandbelastning, fx i forbindelse med skybrud. Krav til placering af krybekælderdækket ved varme krybekældre er de samme som for en almindelig kælder.

Ventilation

Varme krybekældre ventileres kun lidt, og ventilationen sker ved mekanisk ventilation via husets ventilationssystem, så der dannes undertryk i krybekælderen. Lufttilførslen kommer fra de overliggende rum gennem små spalter eller riste i gulvet – dog ikke fra køkken eller bad.

Eksempel KK 1: Varm krybekælder

Fordele:

Krybekælderdækket er varmt, hvilket forhindrer fodkulde i beboelsen ovenpå.
Energiteknisk udnyttes det, at jorden under huset ikke bliver så kold om vinteren som luften eller den bare jord.
Installationer kan føres frostfrit i krybekælderen
Radonproblematikken er løst, idet der etableres udsugning fra kryberummet.

Ulemper:

Fugtig luft fra beboelsesrum anvendes til at ventilere krybekælderen, og derfor må temperaturen i krybekælderen, herunder overfladetemperaturen, ikke være væsentlig lavere end i den øvrige del af huset.
Der opvarmes et større volumen, end der bebos, så energitabet bliver øget.

Figur 29. Eksempel på varm krybekælder. Varmeisoleringen er placeret på krybekælderens yderside, og der ventileres ikke med udeluft. Krybekælderdækket er uisoleret, og der sker en vis ventilation gennem dækket, således at der normalt er et svagt undertryk i krybekælderen. Af hensyn til muligheden for at inspicere installationer i krybekælderen kan der etableres en ingeniørgang. Alternativt placeres der inspektionslemme over samlinger af installationer.

Vandret areal ved yderdøre. Niveaufri adgang etableres fugtteknisk bedst ved at have en sokkelhøjde på mindst 150 mm i forhold til naturligt terræn og lokal hævning af terræn ved alle yderdøre. Ved lavt placeret bygning kan der etableres voldgrav omkring hele bygningen. Se eksempler på løsninger i afsnit 4.3.2, Niveaufri adgang.
Fundament afhænger af om ydervægs- og dækkonstruktion er tung eller let. Kan være massive letklinkerblokke med udvendig varmeisolering for lette konstruktioner, som vist i figur 29, eller letklinkerblokke med midterisolering, se afsnit 6.3.1, Opbygning af kælderydervæg.
Kapillarbrydende lag og radonsuglag mindst 150 mm tykt, samt eventuelt drænlag med stikdræn. Udføres af for eksempel nøddesten, ral, singels eller coatede, løse letklinker (10-20 mm kornstørrelse). Der kan også anvendes andre løsninger, fx som beskrevet i afsnit 4.4.1, Tunge dækkonstruktioner.
Varmeisolering, fx mineraluld eller egnet celleplast. Tykkelsen afhænger af energiberegningen.
Betonplade mindst 100 mm tyk af beton C20/25 eller bedre med svindarmering i midten af pladen, fx 5 mm kamstål pr. 150 mm i begge retninger.
Fugtspærre mellem fundament og ydervæg udføres for eksempel af asfaltpap med klæbede samlinger.
Betonfundament. Samling mellem fundamentklods og nederste del af krybekældervæggens yderside skal forsynes med vandtæt inddækning, fx en strimmel bitumenmembran (Byg-Erfa, 2015a).
Højden af krybekælderen bør være mindst 200 mm. Ved en højde på mindst 600 mm vil det være muligt at inspicere og foretage mindre udbedringer i krybekælderen. Hvis der er installationer, der skal efterses eller vedligeholdes, skal der etableres en ingeniørgang. Alternativt skal installationssamlinger være tilgængelige via lem i krybekælderdækket. Hvis der anvendes organiske materialer som gulvkonstruktion i vådrum, skal området herunder være inspicerbart, dvs. krybekælderhøjden skal være mindst 600 mm.
Krybekælderdæk med bærende dele af træ, stål eller (let)betonelementer. Ved træbjælkelag skal det sikres, at betonen i krybekælderen er tørret tilstrækkeligt ud, inden dækket indbygges.
Ventilation. Krybekælderen skal have et lille luftskifte, som sikrer, at den relative luftfugtighed i krybekælderen holdes under 75 %. Dette sikres for eksempel ved at etablere udsugning forbundet til husets mekaniske ventilationssystem, så der skabes et undertryk i kryberummet. Dermed vil der heller ikke trænge radon op i boligen. Tilluften kommer fra de overliggende rum via små spalter eller riste i gulvet – dog ikke fra køkken eller bad.

5.3.2 Kold krybekælder

Krybekældre har tidligere typisk været ventilerede med udeluft og har haft varmeisolering i krybekælderdækket. Krybekældre af denne type er ikke nødvendigvis tætte mod jord, idet de ofte udføres uden kapillarbrydende lag og støbt bund. Derfor kan radon i nogle tilfælde strømme uhindret ind i krybekælderen. På grund af ventilationen fortyndes den radon, der måtte trænge ind i kryberummet. Samtidig skal husets lufttætning ligge i krybekælderdækket.

Udeluftventilerede krybekældre vil være kolde. De høje krav til varmeisolering i Bygningsreglement 2015 medfører, at temperaturen i kryberummet bliver meget lav, og den relative luftfugtighed bliver derfor i perioder af året så høj, at der er risiko for skimmelvækst – især om sommeren, hvor varm, fugtig udeluft afkøles på de kolde overflader i krybekælderen. Det der tidligere blev betragtet som en god og sikker løsning, betragtes derfor nu som en risikofyldt løsning. For at imødegå denne risiko kan ventilationen øges. Derfor opereres der nu med to typer af kolde krybekældre, der ventileres med udeluft:

Kraftigt ventilerede, kolde krybekældre, hvor der på undersiden af krybekælderdækket stort set er udeluftforhold (temperatur og fugt) på undersiden af krybekælderdækket. Kraftigt ventilerede krybekældre har hidtil især været anvendt til pavillonbyggeri og sommerhusbyggeri.
Mindre ventilerede krybekældre, svarende til hvad der tidligere var almindeligt. På grund af det reducerede varmetab til krybekælderen bør krybekældre af denne type nu så vidt muligt undgås og under alle omstændigheder begrænses til steder, hvor der kun forventes lavt fugtniveau i krybekælderen. Der bør kun anvendes uorganiske materialer i krybekælderen, og bund og ydervægge i krybekælderen kan med fordel udføres med et tyndt lag varmeisolering mod kryberummet for at undgå for kraftig afkøling af ventilationsluften.

Materialer

Af hensyn til fugtsikkerheden er der større restriktioner på materialerne i en kold krybekælder end til materialer i en varm krybekælder. Ventileres der kun med en mindre mængde, bør der ikke indgå organisk materiale i krybekælder konstruktionen.

Ventileres krybekælderen kraftigt, kan der anvendes organisk materiale i krybekælderdækket, men det organiske materiale bør ikke være eksponeret til krybekælderens indre (kryberummet). Hvis der anvendes organisk materiale i krybekælderdækket i en kold krybekælder, kan det beskyttes mod fugtpåvirkning ved at placere det, så mindst 1/3 af varmeisoleringen i dækket – og mindst 100 mm – ligger under det organiske materiale. I denne forbindelse anses skumplast, fx EPS og XPS, for at være så lidt fugtfølsomt, at det kan sidestilles med uorganiske varmeisoleringsmaterialer.

Krybekælderdækkets bærende dele kan være udført af træ, stål, beton eller letklinkerbeton. Træ er fugtfølsomt, fordi det kan få skimmelvækst eller angribes af råd eller svamp, og stål kan ruste, mens (letklinker)beton ikke er særlig fugtfølsomt. Den nødvendige fugtbeskyttelse af de bærende dele afhænger derfor af det materiale, der skal beskyttes. De ovennævnte 100 mm uorganisk varmeisolering er tilstrækkeligt til at beskytte organiske materialer, der anses for at være de mest fugtfølsomme. Jo mindre fugtsugende materialerne er desto bedre.

Kolde krybekældres ydervægge udføres af uorganisk materiale, fx letklinkerbeton eller beton. Linjetabet ved overgang mellem krybekælderdæk og -ydervæg skal indgå i energiberegningen.

Ved mindre ventilerede, kolde krybekældre kan bunddækket udføres med et mindst 150 mm tykt kapillarbrydende lag og et mindst 50 mm uarmeret betonlag med fald mod afløb herover. Alternativt kan der mod jord udlægges en fugtstandsende membran, fx mindst 0,2 mm PE-folie, for at begrænse fugttilførslen fra jorden. Folien udlægges med mindst 100 mm overlæg. Plastfolien afsluttes 20-30 mm fra fundamentet, så vand ved oversvømmelser kan trænge ned i jorden her. For at beskytte fugtspærren, og for at holde den på plads, udlægges et mindst 50 mm tykt lag af for eksempel sand, grus eller varmeisoleringsmateriale over fugtspærren,

Ved kraftigt ventilerede krybekældre kan krybekælderbunden blot bestå af råjorden. Eksempelvis betragtes krybekældre med punktfundamenter uden beklædning mellem punktfundamenterne som ventilerede og kan eventuelt udføres uden støbt bunddæk. Også ved kraftigt ventilerede krybekældre vil en afdækning som beskrevet for den mindre ventilerede krybekælder, reducere fugtpåvirkningen og derfor øge fugtsikkerheden.

Placering i forhold til terræn

I en kold udeluftventileret krybekælder bør krybekælderdækket ikke placeres under terrænniveau. Det skyldes, at i tilfælde af oversvømmelse, fx ved skybrud, hvor krybekælderen fyldes med vand, kan et krybekælderdæk, der ligger i eller under terrænniveau, blive opfugtet og alvorligt fugtskadet. Især organiske materialer i et krybekælderdæk skal placeres over terræn. Krybekælderdæk bør derfor placeres, så undersiden af organiske materialer er mindst 150 mm over terræn, således at vand i tilfælde af oversvømmelse kan løbe frit ud af ventilationsriste og afledes på terrænet uden at opfugte organiske dele.

Uanset ventilationsforholdene bør der under en betonbund udføres et kapillarbrydende lag, for at hindre opstigende grundfugt og dermed reducere den relative luftfugtighed i krybekælderen. Vand fra det kapillarbrydende lag kan ledes til omfangsdrænet via stikdræn. Et stikdræn er en rørgennemføring i fundamentet, som kan lede vand fra det kapillarbrydende lag ud til omfangsdrænet, se figur 30.

For ventilerede krybekældre uden støbt bund, skal det sikres, at eventuelt vand i krybekælderen kan afledes på anden vis, fx til dræn.

For at eliminere risikoen for at der sker opstuvning af vand i en kold krybekælder via dræn, bør dræn sluttes til kloak via nedløbsbrønd med sandfang, vandlås og med regnvandstilløb. Indmundingen af drænet skal ligge mindst 0,2 meter over vandspejlet i nedløbsbrønden. Tilslutningskoten skal desuden ligge over højeste opstemningskote + sikkerhedstillæg på 0,3 meter. Alternativt føres drænet til kloak via pumpebrønd.

Figur 30, viser at krybekælderdækket placeres mindst 150 mm over terræn for at sikre mod alvorlige fugtskader ved oversvømmelse.

Figur 30. For at sikre kolde krybekældre mod alvorlige fugtskader ved oversvømmelse placeres krybekælderdækket, så organiske dele placeres mindst 150 mm over terræn. I særlige tilfælde etableres stikdræn, der forbinder det kapillarbrydende lag med omfangsdrænet. Underside af ventilationsåbninger placeres mindst 100 mm over terræn.

Ventilation af kolde krybekældre generelt

Ventilation af kolde krybekældre er nødvendig for at fjerne fugt, der fra omgivelserne trænger ind i kryberummet. Ventilation sker med udeluft gennem ventilationsåbninger, som placeres jævnt fordelt langs hele krybekælderens sokkel, så der ikke opstår ’døde’ områder, som ikke ventileres. Ventilationsåbningerne placeres med højst 6 meters afstand samt i alle hjørner, se figur 31. De enkelte ventilationsåbninger skal have et åbningsareal på mindst 150 cm² og placeres med underkanten mindst 100 mm over terræn. For at sikre krybekælderen mod indtrængning af dyr og insekter anvendes gitre i ventilationsåbningerne. Med åbningsareal forstås det frie areal, dvs. gitterarealet skal fraregnes.

Retningslinjer for placering af ventilationsåbninger er vist i figur 31 og tabel 9.

Figur 32 viser i diagramform, hvordan den nødvendige størrelse af ventilationsåbningerne i kolde, ventilerede krybekældre vurderes/bestemmes. Et krybekælderdæk betragtes ikke som at indeholde organisk materiale, hvis kun gulvbelægning, inklusive eventuelle strøer, er organiske. Ventilationsåbninger svarende til 1/50 af krybekælderens grundareal (kold, kraftigt ventileret krybekælder) er fugtteknisk at foretrække frem for åbninger svarende til 1/500 - selv om figur 32 måtte vise, at 1/500 er tilstrækkeligt.

Figur 31. Grundplan af udeluftventileret krybekælder. Det skal sikres, at hele krybekælderen ventileres, så der ikke opstår ’døde’ områder. Afstanden mellem ventilationsåbninger må maksimalt være 6 meter, og hjørnerne skal være ventilerede. Ved kraftigt ventilerede krybekældre kan ventilationen eventuelt udføres fra to modstående facader – dog fortsat sådan, at der ikke opstår ’døde’ områder.

Tabel 9. Forskellige måder at ventilere kolde krybekældre afhængigt af, hvor højt krybekælderdækket ligger i forhold til terrænet. Ved forkrøbning af ventilationsåbning (b og c) vindes meget lidt højde, da underside af den udvendige åbning skal være mindst 100 mm over terræn, og organisk materiale i dækkonstruktion skal være mindst 150 mm over terræn.

	Eksempel (lodret snit)	Beskrivelse
a		Højt placeret krybekælderdæk med direkte ventilation. Undersiden af ventilationsåbningen skal være mindst 100 mm over terræn.
b		Lavt placeret krybekælderdæk med ventilation gennem forkrøppet kanal. Undersiden af ventilationsåbningerne skal være mindst 100 mm over terræn, organisk materiale mindst 150 mm over terræn og beskyttet af uorganisk varmeisolering svarende til mindst 1/3 af den samlede isoleringstykkelse, dog mindst 100 mm.
c		Som b), men med ventilationskanal afsluttet opadtil, så der ikke løber vand ind, fx ved at etablere bøjning af kanalen. Kanalen skal slutte tæt til huset. Højden af den udvendige bøjning af kanalen skal afpasses, så vand ved oversvømmelse af krybekælderen kan løbe ud, inden krybekælderdækket opfugtes.

Note: Krybekælderdæk og ydervæg er vist som let konstruktion, men kan også uafhængigt af hinanden udføres som tunge konstruktioner.

Figur 32. Diagram til beslutning om udformning af kold krybekælder.

Ventilation af kraftigt ventilerede krybekældre

Kraftigt ventilerede krybekældre anvendes typisk, hvor følgende gælder:

Krybekælderdækket indeholder organisk materiale
Krybekælderbunden ikke er støbt
Konstruktionen er opbygget uden kapillarbrydende lag
Krybekælderen ikke er inspicerbar.

I så fald skal ventilationsåbningernes fri areal svare til mindst 1/50 af krybekælderens grundareal – uafhængigt af om kanalerne forkrøppes eller ej. Ventilationsåbningerne skal mindst placeres med underkant 100 mm over terræn for at undgå vandindtrængning ved skybrud. Der skal være lem til krybekælderen over samlinger af installationer.

Ventilation af mindre ventilerede krybekældre

Generelt gælder, at ventilationsåbningernes frie areal skal svare til mindst 1/500 af krybekælderens grundareal.

Hvis der undtagelsesvis ventileres gennem forkrøppede ventilationskanaler, som er ført gennem eller uden på krybekælderens ydervæg, skal ventilationsåbningernes antal forøges til mindst det dobbelte, idet den forkrøppede kanal mindsker luftstrømningen gennem åbningerne.

Ved udvendig kanalføring skal åbningen beskyttes mod indtrængning af vand fra nedbør, fx ved at afslutte kanalerne med svanehalse eller overdækning.

For at undgå at den relative luftfugtighed om sommeren stiger for meget på grund af afkøling af fugtig udeluft ved kontakt med især bunddækket, er det en fordel, hvis bund og ydervægge i krybekælderen udføres med en beskeden varmeisolering, der ikke er fugtfølsom.

Eksempel KK 2: Kraftigt ventileret, kold krybekælder

Fordele:

Opstigende fugt fra jorden ventileres bort fra huset
Radon ventileres bort fra huset

Ulemper:

Krybekælderen bliver om vinteren næsten lige så kold som udeluften, hvilket øger behovet for varmeisolering.
Løsningen stiller krav til tæthed af krybekælderdækket.
Installationer i krybekælderen skal frostsikres, evt. ved eltracing.
Krybekælderen skal sikres mod indtrængning af fygesne og skade-dyr, fx med metalriste i ventilationsåbningerne, jf. Vejledning om rotter (Miljøstyrelsen, 2005).

Figur 33a viser kraftigt ventileret krybekælder vor bund er udført med en fugtstandsende membran, der hindrer opstigning af fugt fra jorden.

Figur 33b viser kraftigt ventileret krybekælder med støbt bunddæk i beton.

Figur 33. Eksempler på kold, kraftigt ventileret krybekælder udført af lette, præfabrikerede elementer. Hvis krybekælderen er under 600 mm skal samlinger mellem elementer kunne udføres oppefra. Ventilationsåbningernes størrelse skal svare til mindst 1/50 af krybekælderens grundareal. Det skal sikres, at ventilationen er effektiv under hele huset. Ventilationen kan for eksempel etableres i to modstående facader forudsat, at der ikke opstår ’døde’ områder, hvor der ikke ventileres. For at reducere risikoen for skimmelvækst må undersiden af krybekælderdækket ikke indeholde organiske materialer.

Kraftigt ventileret krybekælder, hvor bund er udført med en fugtstandsende membran, der hindrer opstigning af fugt fra jorden. Membranen holdes for eksempel på plads af et ca. 50 mm tykt lag af grus eller uorganisk varmeisoleringsmateriale.
Kraftigt ventileret krybekælder med støbt bunddæk af beton. Der kan etableres pumpesump, hvorfra vand kan pumpes væk, hvis der er risiko for oversvømmelse af krybekælderen.

Vandret areal ved yderdøre. Denne krybekælderløsning kan kun anvendes, når gulvniveau ligger højere end terræn. For at sikre niveaufri adgang skal der etableres et lokalt hævet, vandret areal ved yderdøre, se afsnit 4.3.2, Niveaufri adgang.
a) Fugtspærre. Mod jord udlægges en fugtstandsende membran, fx mindst 0,2 mm PE-folie, for at begrænse fugttilførslen fra jorden. Folien udlægges med mindst 100 mm overlæg. Plastfolien afsluttes 20-30 mm fra fundamentet, så vand ved oversvømmelser kan trænge ned i jorden her.
b) Kapillarbrydende lag mindst 150 mm tykt. Udføres af for eksempel nøddesten, ral, singels eller coatede, løse letklinker (10-20 mm kornstørrelse).
Beskyttelse af fugtspærre.
a) For at beskytte fugtspærren, og for at holde den på plads, udlægges et mindst 50 mm tykt lag af for eksempel sand, grus eller varmeisoleringsmateriale over fugtspærren,
b) Betonlag mindst 50 mm uarmeret beton med fald mod afløb.
Beskyttelse af trækonstruktion. Under en bærende trækonstruktion anbringes der – som beskyttelse mod opfugtning/skimmelvækst – et lag uorganisk varmeisolering, anbragt mindst være 1/3 oppe i varmeisoleringslaget, dog mindst 100 mm. Fastholdelse af varmeisolering sikres, fx med ståltråd. Underside af bærende trækonstruktion bør ligge mindst 150 mm over terræn.
Varmeisolering, fx mineraluld eller polystyren eller andet egnet celleplast. Tykkelsen afhænger af energiberegningen.
Dampspærren placeres øverst i krybekælderdækket, og kan fx bestå af mindst 0,2 mm PE-folie med mindst 50 mm overlæg og klæbede samlinger. Dampspærren samles tæt til omgivende bygningsdele, fx klæbet til dampspærre i ydervægge.
Højden af krybekælderen bør mindst være 200 mm. Ved en fri højde på 600 mm eller mere vil det være muligt at inspicere og foretage mindre udbedringer i krybekælderen. Hvis højden er mindre, må der ikke udføres vådrum med lette konstruktioner (organiske materialer) på krybekælderdækket, og der bør ikke føres installationer. Alternativt skal der etableres en ingeniørgang, se afsnit 5.2.
Ventilationsåbninger skal svare til mindst 1/50 af krybekælderens grundareal. Åbningerne sikres mod indtrængning af skadedyr, fx med metalriste, jf. Vejledning om rotter (Miljøstyrelsen 2005). Desuden skal det sikres, at fygesne ikke kan trænge ind i konstruktionen. Åbningerne placeres, så der ikke opstår ’lommer’ med stillestående luft.

Eksempel KK 3: Mindre ventileret, kold krybekælder

Fordele:

Radonbelastningen reduceres

Ulemper:

Fugtniveauet i krybekælderen bliver højt – især på grund af afkøling af ventilationsluften om sommeren
Der må ikke anvendes organiske materialer på undersiden af krybekælderdækket
Installationer skal frostsikres
Der er krav til tætheden af krybekælderdækket – blandt andet på grund af radon
Ventilation med kold luft medfører øget krav til varmeisolering af kolde krybekældre i forhold til varme krybekældre, da jordens varmeisoleringsevne ikke kan udnyttes fuldt ud.

Løsningen svarer til Krybekældereksempel KK 2, men med svagere ventilation, idet ventilationsåbningernes areal mindst skal svare til 1/500 af krybekælderens grundareal. Åbningsarealet skal fordobles, hvis ventilationskanalerne forkrøppes.

5.4 Kontrol

En velfungerende krybekælder opnås kun, hvis den projekteres og udføres korrekt. Nedenstående forhold bør kontrolleres inden og under udførelse. Det anførte er ikke udtømmende, men omfatter forhold hvor svigt erfaringsmæssigt kan medføre væsentlige skader.

5.4.1 Kontrol inden udførelse

Er der valgt en løsning, hvor krav til krybekælderdækkets afstand fra terrænniveau er overholdt?
Er der sikret niveaufri adgang til alle yderdøre?
Tillader forholdene i krybekælderen, at der kan arbejdes i kryberummet, eller er det alternativt muligt at foretage inspektion, reparation m.m. gennem lem i gulvet?
Er der sikret fald på terræn væk fra huset de nærmeste ca. 3 meter fra bygningen?
Er der etableret sikring mod oversvømmelse, fx afledning af vand gennem ventilationsåbninger, pumpesump eller stikdræn fra kapillarbrydende lag til dræn?
Er krybekælderen sikret mod opfugtning fra omgivelserne nu og i fremtiden? Dette omfatter blandt andet vurdering af vandstand, jordbundsforhold og muligheder for at begrænse fugten i krybekælderen.
Er der vandtætning på yderside i samling mellem betonfundament og nederste del af krybekælderydervæg?
Er der afsat tid til udtørring af krybekælderen, inden der monteres organiske materialer – eller er der sørget for beskyttelse mod opfugtning på anden vis?
Er konstruktionen sikret mod opsugning af fugt fra jorden, fx kapillarbrydende lag, støbt bunddæk eller i kolde krybekældre en fugttæt membran fastholdt af grus?
Er krybekælderdækket ved varm krybekælder åbent nok til at sikre ventilation af krybekælderen med indeluft?
Er krybekælderdækket ved kold krybekælder tæt nok til at sikre mod, at luft trænger op fra krybekælderen?
Er der sørget for nødvendig ventilation – antal, størrelse og placering af ventilationsåbninger ved kold krybekælder og åbninger mod beboet rum ved varm krybekælder?

5.4.2 Kontrol under udførelse og inden aflevering

Er krybekælderen udført som projekteret? Hvis ikke er ændringer dokumenterede?
Er fugtspærren blevet beskadiget? I givet fald er den udbedret?
Er vandtætning i samling mellem betonfundament og nederste del af kælderydervæg intakt?
Er dampspærren blevet beskadiget (udeluft-ventilerede krybekældre)? I givet fald er den udbedret?
Er ventilationsåbninger anbragt med underkant mindst 100 mm over terræn (udeluft-ventilerede krybekældre)?
Er byggefugt håndteret, så det ikke skader andre bygningsdele?