Gå til indhold

3 Fundament og dræn

Fundamenter og dræn er ikke en del af de konstruktioner, der adskiller en bygnings ude- og indeklima. Når de alligevel behandles i denne anvisning er det fordi, at dræn har betydning for reduktion af fugtbelastningen for de dele af klimaskærmen, der vender mod jord, og for ydervægge, at fundamenter er i direkte kontakt med de samme dele af klimaskærmen.

3.1 Ydeevne for fundament og dræn

Både fundament og dræn er udsat for forskellige belastninger, og disse er bestemmende for hvilke krav til ydeevnen, der kan stilles.

 3.1.1 Fundament

Fundamentet er den nederste, bærende del af en bygning. Fundamentets væsentligste funktion er at overføre lasten fra bygningen til bærende jordbund. Andre vigtige funktioner for fundamentet er at hindre opsugning eller indtrængning af vand og at sikre god varmeisolering. Desuden skal fundamentet være robust og stabilt.
Påvirkningerne på fundamentet er især last fra bygningen, vand fra nedbør, temperaturforskelle mellem ude og inde samt mekaniske påvirkninger fra omgivelserne.
Fundamentet skal derfor mindst have følgende egenskaber:
  • Styrke og stivhed
  • Dimensionsstabilitet
  • Ældningsbestandighed
  • Varmeisolerende evne
  • Modstandsevne over for fugt og fugttransport.
Desuden kan der være krav til udformningen af soklen, dvs. den øverste synlige del af fundamentet. Af hensyn til tætning mod radon skal fundamentet også ses i sammenhæng med terrændæk/kældergulv, se fx afsnit 4.2.4, Radonspærre. 
Fundamenter udføres normalt som stribefundamenter eller eventuelt punktfundamenter, der føres til frostfri dybde, dvs. mindst 0,9 meter under terræn. Ved dårlige jordbundsforhold kan det være nødvendigt at udføre pælefundering, hvor bærende pæle føres ned til bæredygtig jordbund. Endelig kan fundamenter ved lette bygninger udføres som konstruktioner, der i bunden hviler på stift varmeisoleringsmateriale. I disse tilfælde er det normalt at varmeisolere vandret ud fra ydersiden af fundamentet, hvorved den frostfri dybde reduceres. 
Hvor der ikke udføres stribefundamenter, skal der sørges for sikring mod rotter på anden vis. 
Vedrørende bæreevnen af fundamenter henvises til SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015) samt SBi-anvisning 231, Fundering af mindre bygninger (Pedersen, 2011).

3.1.2 Dræn

Dræn er et system af jordlagte rør, der afleder vand fra omgivelserne. Afledning af vand er drænets væsentligste funktion. Drænet skal være bestandigt og robust.
Påvirkningerne på drænet er vand fra nedbør og eventuelt grundvand. Desuden påvirkes drænet af den jord, som det ligger i – både med mekanisk belastning og eventuelt med forurening fra jord, der trænger ind i drænet og slammer det til. 
Ved bygninger består drænet normalt af et omfangsdræn, der føres rundt om bygningen og fjerner nedsivende nedbør. Omfangsdrænet kombineres med et lodret dræn langs bygningen, fx vægdræn, se afsnit 3.2.4, Vægdræn. Hermed sikres, at den nedbør, der ikke løber væk fra huset som overfladevand, ledes ned til omfangsdrænet. Desuden kan der være behov for at etablere såkaldte stikdræn ind under bygningen, for at fjerne eventuelt højtstående grundvand, se afsnit 3.2.5, Stikdræn. 
Der bør udføres dræn omkring alle bygninger, hvis jorden ikke er tilstrækkeligt selvdrænende. Dette er en stramning i forhold til tidligere, hvor det var god praksis blot at anvende omfangsdræn, hvor gulvoverfladen lå mindre end 300 mm over terræn.
Dræning skal udføres i overensstemmelse med gældende normer, der omfatter:
  • DS 436, Norm for dræning af bygværker mv. (Dansk Standard, 1993) 
  • DS 430, Dansk Ingeniørforenings norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord (Dansk Ingeniørforening, 1986a)
  • DS 437, Dansk Ingeniørforenings norm for lægning af stive ledninger af beton m.v. i jord (Dansk Standard, 1986b)
  • DS 440, Norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning (Dansk Standard, 1983)
  • DS 475, Norm for etablering af ledningsanlæg i jord (Dansk Standard, 2012).
Desuden er dræninstallationer omfattet af bestemmelserne i DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009) og anvisningerne i SBi-anvisning 255, Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering (Brandt & Faldager, 2015a), SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter (Brandt & Faldager, 2015b) og SBi-anvisning 257, Afløbsinstallationer – installationsgenstande og udførelse (Brandt & Faldager, 2015c). 

3.1.3 Andre forhold

Konstruktioner skal udføres, så regn og sne samt overfladevand, grundvand, jordfugt, kondensvand og luftfugtighed ikke medfører fugtskader og fugtgener (BR15, kap. 4.5). 
Det betyder blandt andet, at dækkonstruktioner skal udføres på fast og tør jordbund, og at terrænet ikke må kunne udsættes for oversvømmelser. Overfladevand skal derfor bortledes, fx ved at der er tilstrækkeligt fald på terrænet bort fra bygningen, se afsnit 3.2.1, Fald på terræn.
I de efterfølgende afsnit gennemgås retningslinjerne for, hvordan småhuse med og uden kælder kan beskyttes mod opfugtning – herunder brug og udformning af omfangsdræn. Det er forudsat, at grundvandsspejlet ligger under dræningsniveau, så der kun er behov for at bortlede nedsivende overfladevand. 
Denne anvisning omhandler således ikke fugtsikring af kældre, som udsættes for vandtryk. 
Eventuelt vandtryk kan i lerede og siltede jordarter, som har ringe gennemtrængelighed for vand (ringe permeabilitet), og hvor der kun forekommer ringe vandtilstrømning, fjernes ved etablering af en permanent grundvandssænkning. En sådan må kun gennemføres, når den ikke vil medføre skader på nærliggende konstruktioner eller på nærmiljøet.
I sandet eller gruset jord er det kun muligt at gennemføre en grundvandssænkning på nogle få tiendedele meter. Det normale i sådanne tilfælde er, at dimensionere kælderens ydervægge og gulve for et vandtryk svarende til vandspejlsniveauet i højeste niveau. 
Bemærk, at der kan være lokale regler for grundvandssænkning.
For at fremtidssikre bygningen bør det vurderes, om klimaforandringer eventuelt får betydning for drænforholdene. Vejledende oplysninger om vandforhold ved forskellige klimascenarier kan for eksempel findes ved hjælp af en hydrologisk højdemodel på hjemmesiden
www.kortforsyningen.dk.

3.2 Elementer i drænsystem

I det følgende beskrives de elementer, der normalt indgår for at reducere eller fjerne vandbelastningen på småhuse. 

3.2.1 Fald på terræn

Overfladevand skal ledes bort, så vandbelastningen på soklen reduceres mest muligt - uanset om huset udføres med eller uden kælder. Derfor etableres fald på terrænet væk fra huset på de første ca. 3 meter – om nødvendigt ved regulering af terrænet. Faldet skal mindst være 1:40. Ved fast tæt overfladebelægning, fx terrasser, kan faldet reduceres til 1:50, se figur 13. Ved etablering af fald skal der tages højde for, at der kan ske sætninger. Faldet skal være til stede, også efter at eventuelle sætninger er sket (Brandt, 2013).
På skrånende terræn skal der terrænreguleres på den side af huset, hvor det oprindelige terræn er højest, og der bør udføres et afskærende dræn ved overgangen fra det oprindelige terræn til det regulerede.
Figur 13 viser, at der etableres fald væk fra huset de først ca. 3 meter omkring huset.
Figur 13. Der etableres fald væk fra huset de første ca. 3 meter omkring huset – eventuelt ved terrænregulering. Faldet skal mindst være 1:40. Ved fast, tæt overfladebelægning kan faldet reduceres til 1:50.

3.2.2 Omfangsdræn

Omfangsdrænet skal opfange nedsivende overfladevand og lede det bort fra bygningen. 
Omfangsdrænet placeres ved fundamentklodsen i en dybde, så bundløbet ligger mindst 0,3 meter under den konstruktion, der skal holdes tør, fx kældergulvets betonplade. Desuden skal bundløbet altid ligge så lavt, at det kapillarbrydende lag kan holdes tørt, og så forudsætninger for beregning af varmeisoleringsevne (tør eller fugtig varmeisolering) er overholdt.
Bundløbet i omfangsdrænet må ikke placeres højere end 0,75 meter under færdigt terræn for at sikre, at drænet ikke fryser til. Tidligere var det normal praksis, at lægge dræn op til 0,6 meter under terræn ved opvarmede huse, men med de nuværende varmeisoleringskrav kan dette ikke sikre frostfrihed.
Drænledninger lægges med et fald på mindst 3 ‰, men helst 5 ‰.
Hvis der også skal etableres stikdræn, skal lægningsdybden øges, så der også kan etableres et fald på mindst 3 ‰ på stikdræn-ledninger, se afsnit 3.2.5, Stikdræn. 
Hvis fundamentet er ubelastet, fx ved bygningens opførelse, kan udgravningen for dræn føres til underkant af fundament. Hvis fundamentet er belastet, fx når omfangsdræn skal udføres ved en eksisterende konstruktion, kan man ikke i alle tilfælde føre udgravningen til fundamentets underside. I sådanne tilfælde skal særlige forhold vedrørende gravearbejdet iagttages, se SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet, 3.3.4 Gravearbejdets udførelse (Cornelius, 2015).
Figur 14 viser principiel opbyning af omfangsdræn
Figur 14. Principiel opbygning af omfangsdræn. Omfangsdrænet placeres med bundløb mindst 0,75 meter under færdigt terræn og mindst 0,3 meter under den bygningsdel, der skal holdes tør, fx kældergulvets betonplade. Langs fundamentets yderside/kældervæggen skal der anbringes et drænende lag, der sikrer, at vandet kan sive ned til drænet (så der ikke kommer vandtryk på fundament/kældervæg). Drænet omgives af et såkaldt filterelement, som hindrer, at der trænger jordpartikler ind i drænrøret. Tilfyldning af renden sker med drænende fyld. For at sikre at mest muligt vand afledes på terræn, tilfyldes renden øverst med mindst 0,2 meter tætnende jord, fx lermuld.

Rensebrønde

Drænsystemet skal udformes, så rensning af de vigtigste drænledninger kan gennemføres. Det skal ske ved placering af gennemløbsbrønde på min. 300 mm i diameter i udvalgte knækpunkter. 
Figur 15 viser et eksempel på, hvordan rensebrønde kan placeres i et drænsystem. Ved placeringen skal der tages hensyn til, at renseværktøj vanskeligt kan passere bøjninger uden, at drænledningen ødelægges. Alle bøjninger skal derfor kunne renses fra to sider via en rensebrønd. Drænsystemer skal ikke udluftes.
Figur 15. Eksempel på placering af rensebrønde i et drænsystem
Figur 15. Eksempel på placering af rensebrønde i et drænsystem. Alle hjørner kan renses fra to sider ved hjælp af adgang fra rensebrønde. Pilene angiver omfangsdrænets faldretning. 

3.2.3 Filterelement

Drænet skal udføres med et såkaldt filterelement hele vejen omkring røret for at undgå, at jord og grus trænger ind i drænledningen. 
I jord med sammenhængskraft mellem partiklerne (kohæsionsjord), fx fast lerjord eller silt, kan granulatet (filterelementet) eksempelvis bestå af et lag perlesten (2-8 mm) eller ærtesten (8-16 mm) eller endnu grovere materiale i forbindelse med anvendelse af Ø 80 mm hullede plastrør eller lignende. 
I friktionsjord og blød kohæsionsjord, fx blød lerjord eller sandet jord, vil et filterelement af velgraderet sand med d10 > 0,3 mm og 1,5 mm < d50 < 2,5 mm være egnet. Her angiver d10 maskevidden i en sigte, hvor 10 % af jorden kan passere, og d50 maskevidden af en sigte, hvor 50 % af jorden kan passere. Drænrørenes slidser må da være højst 1,5 mm brede. Sidstnævnte filterelement kan også anvendes i fast kohæsionsjord.
Opbygning af drænsystemet, hvor vandet strømmer gennem porer eller åbninger med stadigt voksende størrelse, er den principielt rigtige. 
Der kan være en risiko for tilstopning, hvis der anvendes filterduge og lignende materialer med små porestørrelser – enten som eneste filterelement eller som et lag omkring drænledningen sammen med et granulat.
Figur 16 viser, at drænet skal udføres med et såkaldt fiberelement hele vejen omkring drænrøret.
Figur 16. Drænet skal udføres med et såkaldt filterelement hele vejen omkring drænrøret for at undgå, at jord og grus trænger ind i drænledningen. Filterelementet kan opbygges af grus/sten eller af fiberdug. Ved opbygning med grus, som vist på figuren, skal filterlaget være mindst 100 mm tykt på alle sider af drænrøret.

3.2.4 Vægdræn

Ved kælderydervægge skal der op langs væggen placeres et såkaldt ’vægdræn’ for at modvirke, at der opstår vandtryk på kælderydervæggen. Vægdrænet skal opfange overfladevand og lede det ned til omfangsdrænet. Vægdrænet kan for eksempel udføres af varmeisoleringsmaterialer med drænende egenskaber eller grundmursplader. 
Hvis varmeisoleringsbetingelserne er opfyldt på anden vis, kan vægdrænet også udføres af et mindst 0,2 meter tykt lag veldrænende sand eller grus med d10 > 0,3 mm eller et tilsvarende lag løse, coatede letklinker. Se figur 18 og afsnit 3.3.1, Omfangsdræn og stikdræn ved kælderydervæg.
Fugtsikring af kælderydervægge er beskrevet i afsnit 6.2.2, Fugtsikring.
Figur 17.Principiel opbygning af vægdræn.
Figur 17. Principiel opbygning af vægdræn. Se også figur 19. 

3.2.5 Stikdræn

Når grundvandsspejlet ligger højt, og der ikke er sikkerhed for, at omfangsdrænet kan forhindre optrængning af vand inde under bygningen, kan det være nødvendigt at udføre et såkaldt 'stikdræn', der kan fjerne vand inde under dækkonstruktionen. Herved sikres afledning af eventuelt vand fra det kapillarbrydende lag. 
En sådan løsning vil betyde større risiko for indtrængning af radon. Derfor er tætheden af gulvkonstruktionen af stor betydning, og det kan eventuelt være nødvendigt at udføre ekstra foranstaltninger for at nedbringe radonbelastningen. Konstruktive tiltag og ventilationsmuligheder til sikring mod indtrængen af radon er for eksempel beskrevet i SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger (Rasmussen, 2015a). 
Nødvendigheden af et stikdræn må bedømmes i forbindelse med en geoteknisk undersøgelse af jordbundsforholdene. I givet fald skal der udføres et drænlag under eller som en del af det kapillarbrydende lag. Udføres drænlaget som en del af det kapillarbrydende lag, må dette udføres tykkere, så dræning kan ske under det niveau, som svarer til den normale tykkelse af det kapillarbrydende lag (som skal holdes tørt). Hvis der for eksempel anvendes løse letklinker, der normalt udlægges i 150 mm tykkelse, skal tykkelsen øges til 250 mm, idet dræning regnes at ske i de nederste 100 mm. Drænlaget forbindes til omfangsdrænet via stikdrænet, der dog ikke behøves at være koblet direkte på omfangsdrænet. Koter og fald på stikdrænet fastlægges efter samme regler som for omfangsdræn.
Figur 18. Principiel opbygning af stikdræn ved kælderydervæg.
Figur 18. Principiel opbygning af stikdræn ved kælderydervæg. Stikdræn skal udføres med mindst 3 ‰ fald mod omfangsdrænet, der derfor om nødvendigt må placeres lavere end normalt. Det kapillarbrydende lag skal holdes tørt og drænets bundløb må derfor placeres i en dybde på mindst 150 mm i det kombinerede dræn- og kapillarbrydende lag, se også figur 19. Figuren viser desuden et vægdræn, se afsnit 3.2.4, Vægdræn
Hvis der anvendes stikdræn, skal der etableres mindst to stikdræn pr. bygning. Hvis drænlaget er opdelt i felter af fundamenter for indvendige vægge, skal der udføres et stikdræn for hvert felt.

3.2.6 Afløb fra drænsystem

Drænledningen tilsluttes til afløbssystemet gennem en 300 mm nedløbsbrønd. Tilslutningen skal ske mindst 200 mm over vandspejlsniveau. Tilslutningskoten skal desuden ligge over højeste opstemningskote i hovedafløbssystemet plus et sikkerhedstillæg på 0,3 meter. Nedløbsbrønden skal have sandfang, vandlås og regnvandstilløb. Desuden bør brønden sikres mod tilbageløb, således at der ikke ledes vand ind i omfangsdrænet i tilfælde af opstuvning af vand i kloaksystemet, sådan som det kan ske ved for eksempel skybrud.
Hvis drænsystemet ikke ligger over den største opstemningshøjde i hovedafløbssystemet, skal drænvandet ledes bort gennem en pumpebrønd.
Ved drænledningers tilslutning til en nedgangsbrønd kan der i rotteplagede områder i udmundingen anbringes en aftagelig rist af kobber eller varmforzinket jern for at forhindre, at rotter trænger ind i drænledningerne.

3.2.7 Tilfyldning af rende

Tilfyldning af renden bør ske med drænende fyld, således, at der er mindst 0,2 meter drænende materiale, fx sand eller grus med højst 10 % materiale med kornstørrelse mindre end 0,3 mm. For at sikre at mest muligt vand afledes på terræn tilfyldes renden øverst med mindst 0,2 meter tætnende jord, fx lermuld.

3.3 Eksempler på udformning af dræn

Eksemplerne er angivet i forhold til om bygningen har kælder eller terrændæk. For bygninger med krybekælder kan eksemplet med kælder anvendes.
Eksempler på opbygning af kælderydervæg er beskrevet i afsnit 6.3.1, Opbygning af kælderydervæg.

3.3.1 Omfangsdræn og stikdræn ved kælderydervæg

Eksempel D1: Omfangsdræn ved kælderydervæg inkl. stikdræn
Figur 19 viser snit i kælderydervæg og gulv, hvor et stikdræn forbinder drænlaget under det kapillarbrydende lag med omfangsdrænet
Figur 19. Snit i kælderydervæg og -gulv, hvor et stikdræn forbinder drænlaget under det kapillarbrydende lag med omfangsdrænet. Drænlaget kan være udført sammen med det kapillarbrydende lag. Det kapillarbrydende lag udgør i så fald den øverste del (svarende til krav til varmeisoleringsevne og kapillarbrydning), og drænlaget den nederste del. Det er ikke nødvendigt at forbinde stikdrænet direkte til drænledningen.
  1. Omfangsdrænet placeres ved fundamentklodsen og udformes på samme måde, som vist i figur 14.
  2. Vægdræn (drænende lag) placeres op ad kælderydervæggen. Laget opfanger overfladevandet og fører det til omfangsdrænet. Det drænende lag består typisk af varmeisoleringsmaterialer, fx hård mineraluld, polystyren eller anden egnet celleplast med drænriller beskyttet af geotekstil, eller løse, coatede letklinker, evt. kombineret med grundmursplader eller asfaltering. Foroven dækkes varmeisoleringsmaterialer m.m. med et afdækningsprofil, så regnvand ikke trænger direkte ned i materialet.
  3. Tilfyldning af udgravningen skal ske med drænende materiale, fx sand eller grus (med højst 10 % materiale med kornstørrelse mindre end ca. 0,3 millimeter) i mindst 0,2 meters tykkelse. Øverste 0,2 meter dog med tættende jord, fx lermuld.
  4. Stikdræn. Om nødvendigt – hvis grundvandsstanden undertiden er høj – kan der anvendes stikdræn til sikring af, at det kapillarbrydende lag holdes tørt. Udføres det kapillarbrydende lag under kældergulv og varmeisolering af stenmaterialer eller coatede letklinker skal tykkelsen suppleres op til mindst 250 mm, og stikdrænet skal placeres, så de øverste 150 mm (den kapillarbrydende del) holdes tørre.
Opbygningen af kælderydervæg og -gulv, herunder fugtsikring og varmeisolering, er beskrevet nærmere i afsnit 6.2, Varme- og fugtforhold.

3.3.2 Omfangsdræn ved terrændæk

Eksempel D2: Omfangsdræn ved terrændæk
Figur20.Eksempel på udførelse af omfangsdræn ved terrændæk
Figur 20. Eksempel på udførelse af omfangsdræn ved terrændæk. Tilfyldning af rende bør ske med drænende materiale. 
  1. Omfangsdræn med filterelement placeres ved fundamentklodsen og udformes på samme måde, som vist i figur 14. Af frosthensyn må bundløbet må ikke placeres højere end 0,75 meter under færdigt terræn.
  2. Tilfyldning af udgravningen skal ske med drænende materiale, fx sand eller grus (med højst 10 % materiale med kornstørrelse mindre end ca. 0,3 millimeter) i mindst 0,2 meters tykkelse. Øverste 0,2 meter dog med tættende jord, fx lermuld.
  3. Fundamentblokke med midterisolering beskyttes mod fugtpåvirkning udefra, fx ved pudsning, eventuelt suppleret med asfaltering eller anden vandtæt membran. 

3.4 Kontrol

Velfungerende dræn og fundament opnås kun, hvis det projekteres og udføres korrekt. Nedenstående forhold bør kontrolleres inden udførelse og under udførelse. Listerne er ikke udtømmende, men omfatter forhold, hvor svigt erfaringsmæssigt kan medføre væsentlige skader:

3.4.1 Kontrol inden udførelse

  • Kan fundamentet optage de beregnede kræfter?
  • Er fundament ført til frostfri dybde?
  • Er der rottesikret – for punktfundamenter m.m.?
  • Er dræn projekteret med et fald på mindst 3 ‰ (og gerne 5 ‰)?
  • Er der projekteret nedgangsbrønde/rensebrønde, så alle knækpunkter kan renses fra begge sider?
  • Er der ved kælderyderægge etableret vægdræn, så det sikres, at overfladevand hurtigt kan trænge ned til omfangsdrænet?
  • Er det beskrevet, at tilfyldning af render skal ske med drænende fyld og øverst med tættende jord?
  • Er der taget højde for eventuelt lejlighedsvis høj grundvandsstand (stikdræn)?
  • Er det undersøgt, om drænet kan tilsluttes direkte til afløbssystem?
  • Er der behov for etablering af drænpumpe?

3.4.2 Kontrol under og efter udførelse

  • Er fundament og dræn udført som projekteret? Hvis ikke, skal ændringer dokumenteres.
  • Er fundament ført til frostfri dybde – mindst 0,9 meter under terræn?
  • Er bundløb af drænrør mindst 0,75 meter under terræn? 
  • Er der rottesikret – for punktfundamenter m.m.?
  • Er dræn udført med det projekterede fald – 3 eller 5 ‰?
  • Er nedgangsbrønde/rensebrønde etableret, så alle ledningsdele kan renses?
  • Er der udført vægdræn ved kælderydervægge?
  • Er opfyldning af rende sket med drænende fyld?
  • Er der 0,20 meter tætnende jord øverst i udgravningen?
  • Er der udført stikdræn – hvis projekteret?
  • Er drænet tilsluttet til afløbssystem som projekteret direkte eller med drænpumpe?
  • Er der udført drænpumpe – hvis projekteret?